Kemi A
Her slutter bogen til B-niveau. Kapitlerne til A-niveau ligger i en bog for sig, som er bygget op på samme måde.
Fortsæt i: Kemibogen A
Bogen til A-niveau har indtil videre syv kapitler:
- Kapitel A1: Ligevægte fortsat bygger videre på kapitel B2 og B6. Det handler om gasser og partialtryk, om ligevægtsloven for gasser, om SÆL-skemaet, om at beregne den nye ligevægt efter et indgreb, om opløselighedsligevægte, om syre-baseligevægte og puffersystemer og om titrering af phosphorsyre.
- Kapitel A2: Termodynamik handler om entalpi og Hess’ lov, om entropi, om Gibbs-energi og om, hvordan ligevægtskonstanten kan beregnes ud fra tabelværdier og ændrer sig med temperaturen.
- Kapitel A3: Organisk kemi og naturstoffer bygger videre på kapitel B3, B4 og B8. Det handler om elementaranalyse, om de funktionelle grupper i naturstoffer, om reaktionstyper, om kemiske test som dibromvand og Tollens’ test, om optisk aktivitet og polarimeteret og om polaritet og log D.
- Kapitel A4: Kemisk binding og spektroskopi handler om atomorbitaler og det periodiske system, om hybridisering og σ- og π-bindinger om IR-spektroskopi: hvordan bindinger svinger, og hvordan et IR-spektrum læses og tolkes, og om 1H-NMR: kemisk skift, integraler og kobling, og hvordan et stofs struktur bestemmes ud fra spektret.
- Kapitel A5: Reaktionskinetik bygger videre på kapitel B1. Det handler om reaktioner af nulte, første og anden orden, om Arrhenius-ligningen og om reaktionsmekanismer og katalyse. Sidst står et supplerende afsnit om nucleofil substitution.
- Kapitel A6: Enzymer og biokemi bygger videre på kapitel B7. Det handler om enzymer og Michaelis-Menten-ligningen, om metallerne i kroppen og om redoxtitrering og chromatografi med HPLC og GC.
- Kapitel A7: DNA’s kemi er et temakapitel uden for kernestoffet. Det handler om nucleotider, baseparring, smeltning af DNA, PCR, vejen fra DNA til protein og skader på DNA.