Opgaver til B7.7

Opgaverne hører til afsnit B7.7 Aminosyrer. Prøv selv, før du åbner hjælpen under opgaven.

Opgave B7.7.1: Find grupperne i en aminosyre

Figuren viser to aminosyrer, A og B. I aminosyre A er tre dele af molekylet mærket med tallene 1, 2 og 3.

Figur 1: To aminosyrer til opgave B7.7.1. Tre dele af aminosyre A er mærket med tal.

1. Hvad hedder de tre dele af aminosyre A, der er mærket 1, 2 og 3?
2. Det midterste carbonatom i aminosyre A er bundet til fire grupper. De tre er mærket. Hvad er den fjerde?
3. Skriv formlen for sidekæden i aminosyre B.
4. Hvilken del af molekylet er ens i A og B, og hvilken del er forskellig?
5. Find A og B i afsnittets figur med syv aminosyrer. Hvad hedder de to aminosyrer?

TipHjælp 1

Sammenlign aminosyre A med figuren med den generelle opbygning af en aminosyre. Gruppen −NH₂ og gruppen −COOH har hver sit navn.

TipHjælp 2

Det midterste carbonatom er skrevet CH. Bogstavet H fortæller, hvad den fjerde gruppe er. Sidekæden er den del, der sidder under det midterste carbonatom. Til spørgsmål e: Se figuren med syv aminosyrer, og led efter de samme sidekæder.

NoteFacit

1. 1 er aminogruppen, 2 er carboxylgruppen, og 3 er sidekæden.

2. Et hydrogenatom

3. Sidekæden i aminosyre B er −CH₂−SH.

4. Aminogruppen, carboxylgruppen og det midterste carbonatom med sit hydrogenatom er ens i A og B. Sidekæden er forskellig.

5. A er valin, og B er cystein.

Opgave B7.7.2: Fire sidekæder

Figuren viser fire aminosyrer, som afsnit B7.7 ikke har tegnet. Gruppen C₆H₅ i phenylalanin er en ring af carbonatomer med hydrogenatomer på.

Figur 2: Fire aminosyrer til opgave B7.7.2. Sidekæderne er orange.

1. Udfyld tabellen. Sidekædens type er upolær, polær, sur eller basisk.

Aminosyre	Sidekædens type	Begrundelse
leucin
threonin
glutaminsyre
phenylalanin

2. Ingen af de fire aminosyrer i figuren har en basisk sidekæde. Hvilken af de syv aminosyrer i afsnit B7.7 har en basisk sidekæde, og hvilken gruppe sidder der i den?
3. Hvilke af de fire sidekæder i figuren er hydrofobe?
4. Hvilken af de fire sidekæder i figuren kan afgive en hydron?

TipHjælp 1

Se på, hvilke atomer der er i sidekæden. Består den kun af carbon og hydrogen? Er der en OH-gruppe, en ekstra carboxylgruppe eller en ekstra aminogruppe? Læs de fire punkter under figuren med syv aminosyrer.

TipHjælp 2

En sidekæde, der kun består af carbon og hydrogen, er upolær. En sidekæde med en OH-gruppe er polær. En sidekæde med gruppen −COOH er sur. Upolære sidekæder er hydrofobe. Du kan begynde begrundelsen sådan:

• Sidekæden i leucin består kun af …
• Sidekæden i threonin har en …

NoteFacit

1. Tabellen:

Aminosyre	Sidekædens type	Begrundelse
leucin	upolær	Sidekæden består kun af carbon og hydrogen.
threonin	polær	Sidekæden har en OH-gruppe.
glutaminsyre	sur	Sidekæden har en ekstra carboxylgruppe.
phenylalanin	upolær	Sidekæden består kun af carbon og hydrogen.

2. Lysin. Sidekæden i lysin har en ekstra aminogruppe, −NH₂, som kan optage en hydron.

3. Sidekæderne i leucin og phenylalanin. De er upolære og derfor hydrofobe.

4. Sidekæden i glutaminsyre. Dens carboxylgruppe kan afgive en hydron.

Opgave B7.7.3: Molekylformel og molarmasse

Glycin er den mindste aminosyre. Dens formel kan skrives H₂N−CH₂−COOH.

1. Skriv molekylformlen for glycin.
2. Beregn molarmassen af glycin.
3. I alanin er sidekæden en CH₃-gruppe i stedet for et hydrogenatom. Skriv molekylformlen for alanin.
4. Beregn molarmassen af alanin.
5. Hvor stor er forskellen på de to molarmasser? Hvilken gruppe af atomer svarer forskellen til?

TipHjælp 1

Tæl atomerne af hver slags i formlen H₂N−CH₂−COOH. Husk begge oxygenatomer i carboxylgruppen. Atommasserne er C 12,01 g/mol, H 1,008 g/mol, N 14,01 g/mol og O 16,00 g/mol.

TipHjælp 2

Glycin har 2 carbonatomer, 5 hydrogenatomer, 1 nitrogenatom og 2 oxygenatomer. Alanin har ét carbonatom og to hydrogenatomer mere end glycin, fordi et H er skiftet ud med CH₃.

NoteFacit

1. Glycin har molekylformlen C₂H₅NO₂.

2. Molarmassen af glycin er

\[ M(\mathrm{C_2H_5NO_2}) = (2 \cdot 12{,}01 + 5 \cdot 1{,}008 + 14{,}01 + 2 \cdot 16{,}00)\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} = 75{,}07\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} \]

3. Alanin har molekylformlen C₃H₇NO₂.

4. Molarmassen af alanin er

\[ M(\mathrm{C_3H_7NO_2}) = (3 \cdot 12{,}01 + 7 \cdot 1{,}008 + 14{,}01 + 2 \cdot 16{,}00)\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} = 89{,}10\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} \]

5. Forskellen er 89,10 g/mol − 75,07 g/mol = 14,03 g/mol. Det svarer til ét carbonatom og to hydrogenatomer, altså en CH₂-gruppe.

Opgave B7.7.4: Asymmetrisk carbonatom

Et carbonatom er asymmetrisk, når det er bundet til fire forskellige grupper.

1. Skriv de fire grupper, som det midterste carbonatom i alanin er bundet til. Sidekæden i alanin er −CH₃.
2. Er det midterste carbonatom i alanin asymmetrisk? Begrund svaret.
3. Skriv de fire grupper, som det midterste carbonatom i glycin er bundet til. Sidekæden i glycin er −H.
4. Forklar, hvorfor glycin ikke har et asymmetrisk carbonatom.
5. Hvor mange spejlbilledisomerer findes der af alanin, og hvor mange af glycin?
6. Sidekæden i valin er −CH(CH₃)₂. Er carbonatomet i sidekæden, det der er skrevet CH, asymmetrisk? Begrund svaret.

TipHjælp 1

Det midterste carbonatom i en aminosyre er altid bundet til en aminogruppe, en carboxylgruppe, et hydrogenatom og en sidekæde. Se figuren med den generelle opbygning af en aminosyre. Skriv de fire grupper op, og se, om to af dem er ens.

TipHjælp 2

I alanin er de fire grupper −NH₂, −COOH, −H og −CH₃. I glycin er sidekæden selv et hydrogenatom. Til spørgsmål f: Carbonatomet i valins sidekæde er bundet til et hydrogenatom, to CH₃-grupper og resten af molekylet. Du kan begynde sådan:

• Det midterste carbonatom i glycin er bundet til to …
• Et carbonatom er kun asymmetrisk, når alle fire grupper er …

NoteFacit

1. −NH₂, −COOH, −H og −CH₃

2. Ja. De fire grupper er alle forskellige, så carbonatomet er asymmetrisk.

3. −NH₂, −COOH, −H og −H

4. Det midterste carbonatom i glycin er bundet til to hydrogenatomer. Et carbonatom er kun asymmetrisk, når alle fire grupper er forskellige, og i glycin er to af dem ens.

5. Alanin findes som to spejlbilledisomerer, L-alanin og D-alanin. Glycin har ingen spejlbilledisomerer. Der findes kun én slags glycin.

6. Nej. Carbonatomet i valins sidekæde er bundet til to CH₃-grupper. To af de fire grupper er altså ens, og carbonatomet er ikke asymmetrisk.

Opgave B7.7.5: L eller D

Figuren viser fire aminosyrer som fischerprojektioner.

Figur 3: Fire fischerprojektioner til opgave B7.7.5.

1. Hvilken gruppe står øverst i alle fire fischerprojektioner, og hvilken del af aminosyren står nederst?
2. Afgør for hver af de fire aminosyrer, om det er en L-aminosyre eller en D-aminosyre.
3. Hvilke af de fire aminosyrer kan findes i et protein?
4. Tegn spejlbilledet af aminosyre A som fischerprojektion, og skriv navnet på den aminosyre, du har tegnet.
5. Glycin har sidekæden −H. Forklar, hvorfor der ikke findes en L-glycin og en D-glycin.

TipHjælp 1

Find aminogruppen i hver fischerprojektion. Den er skrevet H₂N, når den står til venstre, og NH₂, når den står til højre. Se figuren med L-alanin og D-alanin.

TipHjælp 2

Peger aminogruppen til venstre, er det en L-aminosyre. Peger den til højre, er det en D-aminosyre. Alle aminosyrer i proteiner er L-former. Når du tegner spejlbilledet af aminosyre A, bliver carboxylgruppen og sidekæden stående, og aminogruppen og hydrogenatomet bytter plads. Til spørgsmål e: Tegn glycin som fischerprojektion, og se på de to grupper på den vandrette streg. Du kan begynde sådan: I glycin sidder der to ens … på det midterste carbonatom. Derfor er carbonatomet ikke … , og spejlbilledet er …

NoteFacit

1. Carboxylgruppen står øverst, og sidekæden står nederst.

2. A er L-serin, B er D-valin, C er D-cystein, og D er L-leucin.

3. A og D. Alle aminosyrer i proteiner er L-former.

4. Spejlbilledet af aminosyre A er D-serin.

Figur 4: Aminosyre A i opgave B7.7.5 er L-serin, og spejlbilledet er D-serin.

5. I glycin er sidekæden nederst et hydrogenatom, og der sidder i forvejen et hydrogenatom på det midterste carbonatom. Carbonatomet er altså bundet til to ens grupper. Det midterste carbonatom er derfor ikke asymmetrisk, og spejlbilledet af glycin er det samme molekyle som glycin selv. Så er der ikke to former at give navn.

Opgave B7.7.6: Alanins tre former

Alanin har sidekæden −CH₃. I vand findes alanin som en amfoion med formlen ⁺H₃N−CH(CH₃)−COO⁻.

1. Tegn alanins amfoion, syreform og baseform.
2. Skriv den samlede ladning under hver af de tre former.
3. Skriv reaktionsskemaet for reaktionen mellem alanins amfoion og en oxoniumion, H₃O⁺.
4. Skriv reaktionsskemaet for reaktionen mellem alanins amfoion og en hydroxidion, OH⁻.
5. I hvilken af de to reaktioner er amfoionen en syre, og i hvilken er den en base? Hvad kaldes et stof, der kan begge dele?
6. Alanin er et hvidt, fast stof, som først smelter ved omkring 300 °C. Propansyre, CH₃−CH₂−COOH, er et molekyle af omtrent samme størrelse, men det smelter allerede ved −21 °C. Forklar den store forskel.

TipHjælp 1

Se figuren med de tre former af glycin. Alanins tre former ser ud på samme måde. Den eneste forskel er, at sidekæden er −CH₃ i stedet for −H.

TipHjælp 2

I syreformen har gruppen −COO⁻ optaget en hydron og er blevet til −COOH. I baseformen har gruppen −NH₃⁺ afgivet en hydron og er blevet til −NH₂. I reaktionen med H₃O⁺ optager amfoionen en hydron, og i reaktionen med OH⁻ afgiver den en. Der dannes vand i begge reaktioner. Til spørgsmål f kan du begynde sådan:

• I fast alanin er molekylerne amfoioner med både en positiv og en …
• Plus og minus på naboer tiltrækker hinanden, ligesom ionerne i et …

NoteFacit

1. og b. De tre former og deres ladninger:

Figur 5: De tre former af alanin i opgave B7.7.6.

3. Amfoionen optager en hydron og bliver til syreformen:

⁺H₃N−CH(CH₃)−COO⁻ + H₃O⁺ → ⁺H₃N−CH(CH₃)−COOH + H₂O

4. Amfoionen afgiver en hydron og bliver til baseformen:

⁺H₃N−CH(CH₃)−COO⁻ + OH⁻ → H₂N−CH(CH₃)−COO⁻ + H₂O

5. Amfoionen er en base i reaktionen med H₃O⁺, fordi den optager en hydron. Den er en syre i reaktionen med OH⁻, fordi den afgiver en hydron. Et stof, der både kan være syre og base, kaldes en amfolyt.

6. I fast alanin er molekylerne amfoioner med både en positiv og en negativ ladning. Plus og minus på naboer tiltrækker hinanden stærkt, ligesom ionerne i et salt. Der skal derfor meget energi til at skille dem ad, og smeltepunktet er højt. Propansyre består af molekyler uden ladninger, som kun holdes sammen af svagere bindinger mellem molekylerne.

Opgave B7.7.7: Aflæs et fordelingsdiagram

Figuren viser, hvordan aminosyren serin fordeler sig på sine tre former ved forskellig pH. De tre kurver er mærket 1, 2 og 3.

Figur 6: Fordelingen af serins tre former ved forskellig pH til opgave B7.7.7.

1. Hvilken kurve viser syreformen, hvilken viser amfoionen, og hvilken viser baseformen?
2. Hvilken form af serin er der mest af ved pH 1, ved pH 6 og ved pH 12?
3. Aflæs pH i de to punkter, hvor to kurver krydser hinanden.
4. Hvad fortæller de to aflæste pH-værdier om serin?
5. Aflæs, hvor mange procent af serin der er amfoion ved pH 2,2 og ved pH 6.
6. Serins isoelektriske punkt ligger midt mellem de to krydsninger. Find det ud fra dine to aflæsninger.

TipHjælp 1

Syreformen har optaget en hydron, så den findes i sur opløsning, altså ved lav pH. Baseformen findes ved høj pH. Sammenlign med fordelingsdiagrammet for glycin i afsnit B7.7.

TipHjælp 2

Gå lodret op fra en pH-værdi på den vandrette akse, og se, hvilken kurve der ligger øverst. Hvor to kurver krydser, er der lige meget af de to former, og dér er pH lig med pK_s. Midt mellem to tal finder du ved at lægge dem sammen og dele med 2.

NoteFacit

1. Kurve 1 er syreformen, kurve 2 er amfoionen, og kurve 3 er baseformen.

2. Ved pH 1 er der mest syreform. Ved pH 6 er der mest amfoion. Ved pH 12 er der mest baseform.

3. Kurve 1 og 2 krydser ved omkring pH 2,2. Kurve 2 og 3 krydser ved omkring pH 9,2. En aflæsning på 9,1 er lige så god.

4. De er serins to pK_s-værdier. Syreformen har pK_s omkring 2,2, og amfoionen har pK_s omkring 9,2.

5. Ved pH 2,2 er 50 % af serin amfoion. Resten er syreform. Ved pH 6 er næsten 100 % amfoion.

6. Midt mellem de to aflæsninger ligger

\[\mathrm{pH_{iso}} = \tfrac{1}{2} \cdot (2{,}2 + 9{,}2) = 5{,}7\]

Serins isoelektriske punkt er omkring pH 5,7.

Opgave B7.7.8: Det isoelektriske punkt

Tabellen viser de to pK_s-værdier for tre aminosyrer.

Aminosyre	pKs for syreformen	pKs for amfoionen
serin	2,21	9,15
leucin	2,36	9,60
phenylalanin	1,83	9,13

1. Beregn det isoelektriske punkt for serin.
2. Beregn det isoelektriske punkt for leucin og for phenylalanin.
3. Hvilken form af leucin er der mest af ved leucins isoelektriske punkt, og hvad er den samlede ladning dér?
4. En opløsning af leucin får tilsat saltsyre, til pH er 1,0. Hvilken form af leucin er der nu mest af, og hvilken ladning har den?
5. Asparaginsyre har en sur sidekæde. Forklar, hvorfor formlen for det isoelektriske punkt ikke kan bruges til asparaginsyre.

TipHjælp 1

Det isoelektriske punkt er gennemsnittet af de to pK_s-værdier. Se eksemplet med valin i afsnittet Det isoelektriske punkt i afsnit B7.7.

TipHjælp 2

Læg de to pK_s-værdier sammen, og gang med ½. For serin er de to pK_s-værdier 2,21 og 9,15, og summen er 11,36. Til spørgsmål d: pH 1,0 er lavere end leucins første pK_s-værdi, så opløsningen er meget sur. Til spørgsmål e: Tæl, hvor mange grupper i asparaginsyre der kan afgive en hydron. Du kan begynde sådan: Asparaginsyre har … grupper, der kan afgive en hydron, og derfor … pK_s-værdier. Formlen regner kun med …

NoteFacit

1. For serin er

\[\mathrm{pH_{iso}} = \tfrac{1}{2} \cdot (2{,}21 + 9{,}15) = 5{,}68\]

Det isoelektriske punkt for serin er pH 5,68.

2. For leucin er

\[\mathrm{pH_{iso}} = \tfrac{1}{2} \cdot (2{,}36 + 9{,}60) = 5{,}98\]

For phenylalanin er

\[\mathrm{pH_{iso}} = \tfrac{1}{2} \cdot (1{,}83 + 9{,}13) = 5{,}48\]

Det isoelektriske punkt er pH 5,98 for leucin og pH 5,48 for phenylalanin.

3. Ved det isoelektriske punkt er næsten alle leucinmolekyler amfoioner. Den samlede ladning er 0.

4. Ved pH 1,0 er der mest af syreformen. Den har ladningen +1.

5. Asparaginsyre har to carboxylgrupper: den almindelige og den i sidekæden. Den har derfor tre grupper, der kan afgive en hydron, og tre pK_s-værdier. Formlen regner kun med to pK_s-værdier og gælder kun for aminosyrer, hvor sidekæden hverken er sur eller basisk.

Opgaver med fødevaretema

Ris og bønner, proteinpulver og det hvide pulver, der giver smagen umami, handler alle om aminosyrer.

Opgave B7.7.mad.1: Ris og bønner

Lysin og methionin er to af de essentielle aminosyrer. Tabellen viser, hvor meget der er af dem i proteinet fra ris og fra bønner.

Fødevare	Lysin	Methionin
ris	for lidt	nok
bønner	nok	for lidt

1. Hvad vil det sige, at en aminosyre er essentiel?
2. Proteiner er bygget af 20 aminosyrer, og et voksent menneske skal have 9 af dem fra maden. Hvor mange af de 20 aminosyrer kan kroppen selv danne?
3. En person spiser i lang tid kun ris som kilde til protein. Hvilken aminosyre kommer personen til at mangle?
4. Forklar, hvorfor en ret med både ris og bønner giver alle de essentielle aminosyrer.
5. Nævn to fødevarer, der indeholder alle de essentielle aminosyrer.
6. Find lysin i afsnittets figur med syv aminosyrer. Hvilken type sidekæde har lysin, og hvad kan sidekæden gøre med en hydron?

TipHjælp 1

Læs det sidste stykke i afsnittet Sidekæderne i afsnit B7.7. Dér står, hvad essentielle aminosyrer er, og hvilke fødevarer der har dem alle.

TipHjælp 2

Se i tabellen, hvad ris har for lidt af, og hvad bønner har for lidt af. Det, den ene fødevare mangler, har den anden nok af. Til spørgsmål d kan du begynde sådan: Ris har for lidt … , men det har bønner nok af. Bønner har for lidt … , men … Til spørgsmål f: Se figuren med syv aminosyrer. Sidekæden i lysin ender med en aminogruppe.

NoteFacit

1. En essentiel aminosyre er en aminosyre, kroppen ikke selv kan danne. Vi skal have den fra maden.

2. 9 af de 20 aminosyrer er essentielle, så kroppen kan selv danne de andre 11.

3. Lysin. Proteinet i ris indeholder for lidt lysin.

4. Ris har for lidt lysin, men nok methionin. Bønner har nok lysin, men for lidt methionin. Spiser man ris og bønner sammen, giver bønnerne det lysin, risene mangler, og risene giver det methionin, bønnerne mangler.

5. Fx æg og mælk. Kød og fisk indeholder også alle de essentielle aminosyrer.

6. Lysin har en basisk sidekæde. Den har en ekstra aminogruppe, som kan optage en hydron.

Opgave B7.7.mad.2: Proteinpulver

På en dåse proteinpulver står der, at én portion indeholder 3,00 g leucin og 1,50 g valin. Begge er essentielle aminosyrer. Leucin har molekylformlen C₆H₁₃NO₂, og valin har molekylformlen C₅H₁₁NO₂.

1. Beregn molarmassen af leucin og af valin.
2. Beregn stofmængden af leucin i én portion.
3. Beregn stofmængden af valin i én portion.
4. Der er dobbelt så mange gram leucin som valin i en portion. Er der også dobbelt så mange molekyler? Begrund svaret.
5. Sidekæden i valin er −CH(CH₃)₂, og sidekæden i leucin er −CH₂−CH(CH₃)₂. Hvilken type sidekæde har de to aminosyrer?
6. Pulveret røres ud i vand. Hvilken form af leucin er der mest af i vandet: syreformen, amfoionen eller baseformen?

TipHjælp 1

Atommasserne er C 12,01 g/mol, H 1,008 g/mol, N 14,01 g/mol og O 16,00 g/mol. Stofmængden finder du med formlen n = m / M.

TipHjælp 2

Molarmassen af leucin er 131,2 g/mol, og molarmassen af valin er 117,1 g/mol. Til spørgsmål d: Sammenlign de to stofmængder ved at dele den ene med den anden. Til spørgsmål f: Læs afsnittet Amfoionen i afsnit B7.7.

NoteFacit

1. Molarmasserne er

\[ M(\mathrm{C_6H_{13}NO_2}) = (6 \cdot 12{,}01 + 13 \cdot 1{,}008 + 14{,}01 + 2 \cdot 16{,}00)\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} = 131{,}2\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} \]

\[ M(\mathrm{C_5H_{11}NO_2}) = (5 \cdot 12{,}01 + 11 \cdot 1{,}008 + 14{,}01 + 2 \cdot 16{,}00)\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} = 117{,}1\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} \]

2. Stofmængden af leucin er

\[ n(\text{leucin}) = \frac{m}{M} = \frac{3{,}00\ \mathrm{g}}{131{,}2\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}}} = 0{,}0229\ \mathrm{mol} \]

3. Stofmængden af valin er

\[ n(\text{valin}) = \frac{m}{M} = \frac{1{,}50\ \mathrm{g}}{117{,}1\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}}} = 0{,}0128\ \mathrm{mol} \]

4. Nej. Forholdet mellem stofmængderne er 0,0229 mol / 0,0128 mol = 1,79. Der er altså lidt under dobbelt så mange molekyler leucin som valin. Et molekyle leucin vejer mere end et molekyle valin, så der går færre molekyler på et gram.

5. Begge sidekæder består kun af carbon og hydrogen. De er upolære.

6. Amfoionen. I vand findes en aminosyre næsten kun som amfoion.

Opgave B7.7.mad.3: Smagen umami

Tomater, parmesanost og sojasovs har en fyldig smag, som kaldes umami. Smagen skyldes aminosyren glutaminsyre, som har sidekæden −CH₂−CH₂−COOH. Smagsforstærkeren natriumglutamat er et hvidt pulver, som giver mad den samme smag. Natriumglutamat er et salt af glutaminsyre. Uden krystalvand har det formlen C₅H₈NNaO₄.

1. Hvilken type sidekæde har glutaminsyre? Begrund svaret.
2. Hvor mange carboxylgrupper er der i alt i et molekyle glutaminsyre?
3. I natriumglutamat har begge carboxylgrupper afgivet en hydron og er blevet til −COO⁻. Aminogruppen har optaget en hydron og er blevet til −NH₃⁺. Hvad er den samlede ladning af glutamationen?
4. Hvilken ion sørger for, at saltet natriumglutamat samlet er uden ladning?
5. Beregn stofmængden af natriumglutamat i 1,00 g af pulveret. Molarmassen er 169,1 g/mol.
6. Der er én natriumion i hver formelenhed natriumglutamat. Beregn massen af natrium i 1,00 g natriumglutamat. Molarmassen af natrium er 22,99 g/mol.
7. 1,00 g almindeligt salt, NaCl, indeholder 0,393 g natrium. Hvilket af de to pulvere giver mest natrium pr. gram?

TipHjælp 1

Find gruppen −COOH i sidekæden, og læs de fire punkter om sidekæder i afsnittet Sidekæderne i afsnit B7.7. Husk, at alle aminosyrer også har en carboxylgruppe på det midterste carbonatom.

TipHjælp 2

Til spørgsmål c: Læg ladningerne sammen. Der er to grupper med ladningen −1 og én gruppe med ladningen +1. Til beregningen: Brug n = m / M til at finde stofmængden af natriumglutamat. Stofmængden af natrium er den samme. Brug til sidst m = n · M med molarmassen af natrium.

NoteFacit

1. Glutaminsyre har en sur sidekæde. Sidekæden har en ekstra carboxylgruppe, som kan afgive en hydron.

2. To: én på det midterste carbonatom og én i sidekæden.

3. Samlet ladning = (−1) + (−1) + (+1) = −1.

4. Natriumionen, Na⁺. Én natriumion med ladningen +1 passer til én glutamation med ladningen −1.

5. Stofmængden af natriumglutamat er

\[ n(\mathrm{C_5H_8NNaO_4}) = \frac{m}{M} = \frac{1{,}00\ \mathrm{g}}{169{,}1\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}}} = 0{,}00591\ \mathrm{mol} \]

6. Forholdet mellem natriumglutamat og natrium er 1 : 1, så der er 0,00591 mol natrium.

\[ m(\mathrm{Na}) = n \cdot M = 0{,}00591\ \mathrm{mol} \cdot 22{,}99\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} = 0{,}136\ \mathrm{g} \]

Der er 0,136 g natrium i 1,00 g natriumglutamat.

7. Almindeligt salt. 1,00 g salt indeholder 0,393 g natrium, og det er næsten tre gange så meget som de 0,136 g i 1,00 g natriumglutamat.