T3.2 Nitrogenkredsløbet
Et nitrogenatom kan i løbet af få år sidde i luften, i en kløverplante, i en ko, i gyllen på en mark og i vandet i en fjord. Undervejs skifter det mellem stoffer, hvor det har vidt forskellige oxidationstal. Næsten alle skiftene er redoxreaktioner, og de fleste bliver udført af bakterier.
Siden bygger på oxidationstal og afstemning fra afsnit 8.3 og 8.4 i bogen til C-niveau.
Nitrogen har mange oxidationstal
Oxidationstallene findes med reglerne fra afsnit 8.3. Hydrogen har +I, og oxygen har −II. I en ion er summen af oxidationstallene lig med ionens ladning.
| Stof | Formel | Regnestykke | Oxidationstal for N |
|---|---|---|---|
| ammonium | NH4+ | N + 4 · (+1) = +1 | −III |
| nitrogen | N2 | et grundstof har 0 | 0 |
| nitrit | NO2− | N + 2 · (−2) = −1 | +III |
| nitrat | NO3− | N + 3 · (−2) = −1 | +V |
Stiger oxidationstallet, er nitrogen blevet oxideret. Falder det, er nitrogen blevet reduceret.
Kredsløbet
| Proces | Det sker der | Nitrogen bliver |
|---|---|---|
| fiksering | N2 bliver til ammonium | reduceret |
| nitrifikation | ammonium bliver til nitrit og så til nitrat | oxideret |
| denitrifikation | nitrat bliver til N2 | reduceret |
Ved fiksering bliver nitrogen fra luften til ammoniak og ammonium. Det gør bakterier, som lever på rødderne af kløver, ærter og bønner. Det gør også fabrikkerne, der laver kunstgødning.
Planterne bygger nitrogenet ind i proteiner. Når planter og dyr dør, og når dyrene afleverer gødning, nedbryder bakterier proteinerne igen. Nitrogenet bliver til ammonium. Her ændrer oxidationstallet sig ikke, for nitrogen har −III både i proteinernes aminogrupper og i ammonium.
Nitrifikation
Ved nitrifikation oxiderer bakterier i jorden ammonium til nitrat. Det sker i to trin, og begge trin kræver oxygen.
2 NH4+(aq) + 3 O2(g) → 2 NO2−(aq) + 2 H2O(l) + 4 H+(aq)
2 NO2−(aq) + O2(g) → 2 NO3−(aq)
I første trin stiger nitrogen fra −III til +III. I andet trin stiger det videre til +V. Oxygen er oxidationsmidlet og falder fra 0 til −II.
Det andet trin går hurtigt. Nitrit når derfor næsten ikke at hobe sig op, før det er blevet til nitrat. Normalt er der kun ganske lidt nitrit i jord og vand.
Første trin danner hydroner. Jorden bliver derfor mere sur, når der bliver gødet med ammonium.
Denitrifikation
Nogle steder er der ikke oxygen: i vandmættet jord, i vådområder og på bunden af søer og fjorde. Her bruger nogle bakterier nitrat som oxidationsmiddel i stedet for oxygen. De reducerer nitrat til nitrogen, som bobler op og forsvinder ud i luften. Det kaldes denitrifikation.
Bakterierne får energi ved at oxidere organisk stof, fx rester af planter. Skrives det organiske stof forenklet som CH2O, ser reaktionen sådan ud:
5 CH2O + 4 NO3−(aq) + 4 H+(aq) → 5 CO2(g) + 2 N2(g) + 7 H2O(l)
Nitrogen falder fra +V til 0, og carbon stiger fra 0 til +IV.
Denitrifikation fjerner nitrat fra vandet og sender nitrogenet tilbage til luften. Det udnytter man. I rensningsanlæg og i anlagte vådområder langs åerne får bakterierne lov til at arbejde uden oxygen, så nitraten er væk, før vandet når fjorden.
Processen har en bagside. Undervejs dannes der lidt lattergas, N2O, som er en kraftig drivhusgas. Den kan du læse om på siden Tema: Klima i bogen til C-niveau.
Prøv selv: Oxidationstal: øv reglerne for oxidationstal.
Prøv selv: Afstem redoxreaktioner: øv de fem trin i afstemningen.