8.4 Afstemning af redoxreaktioner
Kernestof på kemi B
Reaktionen mellem zink og kobber(II)ioner er let at afstemme med delreaktionerne fra afsnit 8.1. Mange redoxreaktioner foregår dog i vand med ioner som permanganat og sulfit, og her er vand og H+ også med i reaktionen. Derfor har man brug for en fast fremgangsmåde.
Fremgangsmåden
Idéen er den samme som i afsnit 8.1: Der skal afgives lige så mange elektroner, som der optages. Med oxidationstallene fra afsnit 8.3 betyder det, at den samlede stigning skal være lige så stor som det samlede fald.
- Oxidationstal. Skriv oxidationstal over atomerne, og find det atom, der stiger, og det atom, der falder. Skriv stigningen med en pil op og faldet med en pil ned under reaktionspilen.
- Stigning og fald. Sæt koefficienter foran stofferne, så den samlede stigning er lige så stor som det samlede fald.
- Ladning. Regn den samlede ladning ud på hver side for sig. Gør de to ladninger ens ved at tilføje H+, hvis opløsningen er sur, eller OH−, hvis den er basisk.
- Hydrogen. Tæl hydrogenatomerne, og tilføj H2O på den side, der mangler.
- Tjek. Tæl oxygenatomerne. Passer de, er skemaet afstemt.
I redoxreaktioner skrives oxoniumionen for nemheds skyld som H+.
Et eksempel i sur opløsning
Jern(II)ioner reagerer med den violette permanganation, MnO4−, i en sur opløsning. Der dannes jern(III)ioner og mangan(II)ioner. Det, der er nyt i hvert trin, står i en grøn ramme.
Trin 1: Oxidationstal
Skriv oxidationstal over atomerne. Jern stiger fra +II til +III, og mangan falder fra +VII til +II. Stigningen skrives under reaktionspilen med en pil op, og faldet skrives med en pil ned.
Trin 2: Stigning og fald
Stigningen og faldet skal være lige store. Der skal derfor 5 jernioner til 1 permanganation. Sæt 5 foran jern på begge sider.
Trin 3: Ladning
Regn ladningen ud på hver side for sig. Venstre side har +9, og højre side har +17. Opløsningen er sur, så forskellen udlignes med H+. Der skal 8 H+ til venstre.
Trin 4: Hydrogen
Tæl hydrogenatomerne. Der er 8 til venstre og ingen til højre. Hvert vandmolekyle har 2 hydrogenatomer, så der skal 4 H2O til højre.
Det afstemte reaktionsskema er altså:
5 Fe2+ + MnO4− + 8 H+ → 5 Fe3+ + Mn2+ + 4 H2O
De tal, du finder i trin 2, sørger for, at elektronregnskabet passer. De må ikke ændres bagefter. I trin 3 og 4 må du kun tilføje H+, OH− og H2O.
Basisk opløsning
I en basisk opløsning er der næsten ingen H+ at tage af, men til gengæld er der mange hydroxidioner. Derfor afstemmes ladningen i trin 3 med OH−, mens resten af fremgangsmåden er den samme.
| Sur opløsning | Basisk opløsning | |
|---|---|---|
| Trin 3: ladningen afstemmes med | H+ | OH− |
| Ionen sættes på den side, der | mangler plusser | mangler minusser |
| Trin 4: hydrogen afstemmes med | H2O | H2O |
Regn ladningen ud på hver side for sig. Den side, der er mindst negativ, mangler minusser. Forskellen mellem de to ladninger er det antal OH−, der skal tilføjes på den side.
I en stærkt basisk opløsning bliver den violette permanganation, MnO4−, kun reduceret til den grønne ion MnO42−. I eksemplet herunder er reduktionsmidlet sulfit, SO32−, som bliver oxideret til sulfat, SO42−.
Det afstemte reaktionsskema bliver:
2 MnO4− + SO32− + 2 OH− → 2 MnO42− + SO42− + H2O
Mangans farver
Permanganat er et meget brugt oxidationsmiddel i laboratoriet. Mangan kan have flere forskellige oxidationstal, og hvert af dem har sin egen farve. Farven viser derfor, hvor langt permanganat er blevet reduceret.
Hvilket af stofferne der dannes, afhænger af opløsningen:
| Opløsningen er | Permanganat bliver til | Det ser man |
|---|---|---|
| sur | Mn2+ | den violette farve forsvinder |
| neutral eller svagt basisk | MnO2 | et brunt bundfald |
| stærkt basisk | MnO42− | opløsningen bliver grøn |
Prøv selv: Afstem redoxreaktioner: afstem trin for trin med hjælp undervejs.
Prøv selv: Kaliumpermanganat: se farverne skifte, og afstem reaktionerne.