Her står fagordene fra kapitel 8, Redoxreaktioner , i den rækkefølge, de kommer i afsnittene. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.
8.1 Redoxreaktioner
oxidation
Det, der sker, når et stof afgiver elektroner. Magnesium gør det, når det brænder og bliver til Mg2+ .
reduktion
Det, der sker, når et stof optager elektroner. Oxygen gør det og bliver til O2− , når magnesium brænder.
redoxreaktion
Elektroner flytter fra ét stof til et andet. Det ene stof afgiver dem, og det andet optager dem samtidig.
delreaktion
Skema, der kun viser det ene stof, som enten afgiver eller optager elektroner. Elektronerne skrives med som e− .
oxidationsmiddel
Stof, der optager elektroner fra et andet stof. Oxygen, chlor og brom er kraftige eksempler.
reduktionsmiddel
Stof, der afgiver elektroner til et andet stof. Metaller som magnesium, aluminium og natrium er kraftige eksempler.
8.2 Spændingsrækken
uædelt
Siges om et metal, der let afgiver elektroner, for eksempel natrium og zink.
ædelt
Siges om et metal, der nødigt afgiver elektroner, for eksempel sølv og guld.
spændingsrækken
Liste, hvor metallerne står ordnet efter, hvor let de afgiver elektroner. De, der gør det lettest, står til venstre.
8.3 Oxidationstal
oxidationstal
Ladning, et atom ville få, hvis de fælles elektronpar gik til det atom, der trækker mest. Det skrives med romertal, for eksempel −II.
8.4 Afstemning af redoxreaktioner
permanganat
Violet ion med formlen MnO4 − . Den er et meget brugt oxidationsmiddel og bliver farveløs, når den reduceres i sur opløsning.
8.5 Korrosion
korrosion
Et metal bliver nedbrudt, fordi det reagerer med stoffer i omgivelserne. Metallet bliver oxideret og ender som ioner.
rust
Rødbrunt stof, der dannes, når jern reagerer med vand og oxygen. Det er porøst og skaller af.
offeranode
Klods af zink eller magnesium, der sættes på jern. Den afgiver elektronerne og tæres væk, så jernet ikke ruster.