Her står fagordene fra kapitel 1, Kemi og atomet , i den rækkefølge, de kommer i afsnittene. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.
1.1 Hvad er kemi?
makroniveau Den verden, vi kan se og måle på, for eksempel farver, temperatur og mængder.
mikroniveau Den usynlige verden af atomer og molekyler.
model Et forenklet billede af virkeligheden. Det bruges til at forklare det, man ser i et forsøg.
rent stof Det modsatte af en blanding. Vand uden noget i er et eksempel.
grundstof Består af kun én slags atomer. Guld og oxygen er eksempler.
det periodiske system Oversigten, hvor alle 118 grundstoffer står samlet.
atomsymbol Et eller to bogstaver, der står for et grundstof, for eksempel H eller Na.
metal Blankt grundstof, der leder strøm og varme godt, for eksempel jern og kobber.
ikke-metal Grundstof til højre for og over trappen i det periodiske system. Oxygen og carbon er eksempler.
halvmetal Grundstof lige ved trappen i det periodiske system, for eksempel silicium. Det har egenskaber fra begge sider.
kemisk forbindelse Stof, hvor atomer fra flere grundstoffer er bundet sammen, for eksempel vand.
kemisk formel Viser med symboler og små tal, hvilke atomer et stof består af. De små tal fortæller, hvor mange der er af hver slags.
molekyle Atomer af ikke-metaller, der sidder sammen, for eksempel H2 O og O2 .
ionforbindelse Stof af et metal og et ikke-metal, for eksempel køkkensalt.
kemisk reaktion Det, der sker, når stoffer bliver til nye stoffer.
1.2 Atomet
kerne Den lille, tunge del i midten af atomet. Den er bygget af protoner og neutroner.
elektron Partikel uden om atomets kerne. Den har ladningen −1 og vejer næsten ingenting.
proton Partikel i atomets kerne med ladningen +1.
neutron Partikel i atomets kerne uden ladning.
atomnummer Antallet af protoner i kernen. Det afgør, hvilket grundstof der er tale om.
elektrisk neutral Har lige mange protoner og elektroner. De positive og negative ladninger ophæver derfor hinanden.
isotoper Atomer af samme grundstof med forskelligt antal neutroner.
nukleontal Det samlede antal protoner og neutroner i kernen, for eksempel 14 i carbon-14.
atommasse Gennemsnittet af, hvad et grundstofs isotoper vejer, målt i enheden u.
1.3 Elektronskaller og det periodiske system
skalmodel Niels Bohrs forenklede billede af atomet. Elektronerne er fordelt i lag omkring kernen.
skal Et af de lag omkring kernen, som elektronerne befinder sig i. Der er plads til 2 i det første og 8 i det næste.
elektronstruktur Tal i en parentes, der viser, hvor mange elektroner der er i hver skal. Chlor har (2, 8, 7).
periode Vandret række i oversigten over grundstofferne. Rækkens nummer er antallet af skaller.
hovedgruppe Lodret kolonne, hvor atomerne har lige mange elektroner i yderste skal. Der er 8 af dem i det periodiske system.
undergruppe Kolonne midt i det periodiske system. Her står kun metaller, og nummeret viser ikke antallet af elektroner i yderste skal.
valenselektroner Partiklerne i atomets yderste skal. Det er dem, der er med i kemiske reaktioner.
alkalimetaller Grundstofferne i hovedgruppe 1 uden hydrogen, for eksempel lithium, natrium og kalium.
jordalkalimetaller Grundstofferne i hovedgruppe 2, for eksempel magnesium og calcium.
halogener Grundstofferne i hovedgruppe 7, for eksempel fluor, chlor og brom.
ædelgasser Grundstofferne i hovedgruppe 8, for eksempel helium, neon og argon. De reagerer næsten ikke med andre stoffer.
ædelgasreglen Atomer er mest stabile, når yderste skal ligner den hos grundstofferne i hovedgruppe 8.
oktetreglen Atomer er mest stabile, når de har 8 elektroner i yderste skal. Navnet kommer af tallet.
1.4 Reaktionsskemaer og afstemning
reaktionsskema Kemikerens opskrift: formler og en pil viser, hvad der reagerer, og hvad der dannes.
reaktant Stof før pilen. Det er et af de stoffer, der reagerer med hinanden.
produkt Stof efter pilen. Det er et af de stoffer, der bliver dannet.
reaktionspil Tegnet mellem de stoffer, der reagerer, og de stoffer, der bliver dannet. Det læses bliver til .
afstemt Siges om et reaktionsskema, når der er lige mange atomer af hver slags før og efter pilen.
koefficient Det store tal foran en formel. Det viser, hvor mange molekyler der er.
tilstandssymbol Bogstaver i en parentes efter en formel, for eksempel (s) eller (aq). De viser, om stoffet er fast, flydende, en gas eller opløst i vand.