Fagord til kapitel 3

Her står fagordene fra kapitel 3, Molekyler, i den rækkefølge, de kommer i afsnittene. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.

3.1 Molekyler

Fagord	Forklaring
fælles elektronpar	To elektroner, som to atomer deler. De hører til begge atomer på én gang og holder dem sammen.
elektronparbinding	Det, der holder atomerne sammen i et molekyle. To ikke-metaller deler elektroner med hinanden.
molekyle	Gruppe af atomer, der holdes sammen af elektronparbindinger. Kun ikke-metaller danner dem.
frit elektronpar	To elektroner i yderste skal, som sidder sammen uden at være med i en binding. Oxygenatomet i vand har to sådanne par.
elektronprikformel	Tegning, hvor elektronerne i yderste skal er vist som små punkter omkring atomets symbol.
stregformel	Tegning af et molekyle, hvor hvert fælles elektronpar er en linje mellem atomerne. Den viser, hvilke atomer der sidder sammen.
enkeltbinding	Her deler to atomer kun ét elektronpar. Tegnes med én streg i en stregformel.
dobbeltbinding	Her deler to atomer to elektronpar. Tegnes med to streger, som mellem C og O i carbondioxid.
tripelbinding	Her deler to atomer tre elektronpar. Tegnes med tre streger, som i nitrogenmolekylet N2.

3.2 Molekylers form

Fagord	Forklaring
tetraeder	Pyramide med fire ens, trekantede sider. Fire elektronpar omkring et atom peger ud mod dens hjørner, som i methan.
trekantet pyramide	Formen af ammoniak. De tre hydrogenatomer danner bunden, og nitrogenatomet sidder i toppen.
vinklet	Formen af et vandmolekyle. De frie elektronpar skubber de to bindinger sammen, så atomerne ikke ligger på en ret linje.
lineær	Formen af carbondioxid. De tre atomer ligger på en ret linje.

3.3 Polære bindinger og polære molekyler

Fagord	Forklaring
elektronegativitet	Mål for, hvor kraftigt et atom trækker i de fælles elektroner i en binding. Fluor har den højeste af alle grundstoffer.
upolær binding	Her deler to atomer elektronparret ligeligt. Forskellen i elektronegativitet er under 0,5, som i C−H.
polær binding	Her ligger det fælles elektronpar tættest på det ene atom, som får lidt negativ ladning. O−H i vand er et eksempel.
polært molekyle	Partikel af flere atomer med en positiv og en negativ ende. Vand og ammoniak er eksempler.
pol	Den positive eller den negative ende af et molekyle som vand.
polær gruppe	Del af et stort molekyle med oxygen eller fluor, for eksempel −OH. Der skal 4 carbonatomer til at ophæve virkningen af én.

3.4 Blandbarhed

Fagord	Forklaring
blandbarhed	Fortæller, om to væsker bliver til én, når de hældes sammen. Det gør de, når begge er polære, eller begge er upolære.
polært stof	Består af molekyler med en positiv og en negativ ende. Det kan opløses i vand, som ethanol og sukker.
upolært stof	Består af molekyler uden ladede ender. Det kan ikke opløses i vand, som olie og heptan.
densitet	Hvor meget en væske vejer for hver milliliter. Den afgør, hvilket lag der ligger øverst, når to væsker ikke kan blive til én.