Her står fagordene fra bogens temasider. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.
Tema: Klima
| drivhuseffekten |
Gasser i luften fanger noget af varmen fra Jorden og sender den tilbage. Uden det ville temperaturen på Jorden være omkring −18 °C. |
| drivhusgas |
Stof i luften, der kan optage varmen fra Jorden. Molekylet har tre eller flere atomer, for eksempel CO2 og methan. |
| havforsuring |
Havets pH falder, fordi vandet optager carbondioxid, som bliver til kulsyre. Muslinger og koraller får sværere ved at bygge skaller af kalk. |
| syreregn |
Nedbør med svovlsyre og salpetersyre fra røgen fra kraftværker, skibe og biler. Den skader bygninger og statuer af marmor. |
Tema: Fossile brændstoffer og plast
| fossile brændstoffer |
Kul, olie og naturgas. De er rester af planter og små havdyr, som har ligget dybt i jorden i millioner af år. |
| raffinaderi |
Anlæg, hvor råolie bliver skilt ad efter kogepunkt i et højt tårn. De korteste molekyler kommer ud øverst. |
| polyaddition |
Reaktion, hvor tusindvis af små molekyler med dobbeltbinding bliver til én lang kæde. Der dannes kun ét stof. |
| monomer |
Et af de små molekyler, der bliver sat sammen til en lang kæde i plast. Ethen er et eksempel. |
| polymer |
Det meget lange molekyle, der dannes, når tusindvis af små molekyler bliver lagt sammen. Plast består af sådanne molekyler. |
| mikroplast |
Små stumper af polymerer fra poser og flasker, der langsomt er gået i stykker i havet. Naturen kan ikke nedbryde dem. |
Tema: Batterier og rust
| minuspol |
Det sted på et batteri, hvor elektronerne kommer ud. Her sker oxidationen. |
| pluspol |
Det sted på et batteri, hvor elektronerne går ind igen. Her sker reduktionen. |
| brændselscelle |
Virker som et batteri, der hele tiden får nyt stof tilført. Hydrogen og oxygen bliver til vand, mens der dannes strøm. |
Tema: Sundhed og medicin
| radioaktiv |
Siges om en isotop, hvis kerne ikke er stabil. Den sender stråling ud, som kan måles uden for kroppen. |
| dosis |
Den mængde, et lægemiddel bliver givet i. For lidt virker ikke, og for meget kan skade kroppen. |
Tema 1: Plast
| naturlig polymer |
Langt kædemolekyle, som planter og dyr selv laver. Cellulose i bomuld og gummi fra gummitræet er eksempler. |
| vulkanisering |
Gummi opvarmes med svovl, så broer af svovl binder kæderne sammen. Gummiet bliver elastisk og smelter ikke. |
| halvsyntetisk |
Siges om plast, der er lavet ved at ændre naturens egne kæder med en kemisk reaktion. Celluloid er et eksempel. |
| syntetisk |
Siges om plast, der er bygget helt af små molekyler. Bakelit fra 1907 var den første. |
| termoplast |
Plast, hvor kæderne ikke er bundet sammen, så den bliver blød i varme og kan smeltes om. |
| hærdeplast |
Plast, hvor kæderne er bundet sammen i et netværk, så den ikke smelter, men forkuller. Bakelit er et eksempel. |
| makromolekyle |
Kæmpestort molekyle af tusindvis af atomer, der er bundet sammen med elektronparbindinger. |
| copolymer |
Polymer, der er bygget af to eller flere slags monomerer. ABS i LEGO-klodser er et eksempel. |
| blødgører |
Små molekyler, der lægger sig mellem kæderne i plast, så kæderne lettere kan glide. Phthalater er et eksempel. |
| tilsætningsstof |
Stof, der bliver blandet i plast for at give den nye egenskaber. Det kan fx give farve eller gøre plasten mindre brandbar. |
| plastkode |
Tal fra 1 til 7 i en lille trekant af pile på emballage. Tallet fortæller, hvilken slags plast det er. |
| biobaseret |
Siges om plast, der er lavet af planter i stedet for olie. Den kan godt være umulig for naturen at nedbryde. |
| bionedbrydelig |
Siges om plast, som bakterier og svampe kan bryde ned til carbondioxid og vand. PLA er et eksempel. |