Fagord til bilaget om sikkerhed

Her står fagordene fra bilaget Sikkerhed i laboratoriet. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.

Sikkerhed i laboratoriet

Fagord Forklaring
faresymbol Rød rombe med en sort tegning på en flaskes etiket, for eksempel Ætsende. Der findes ni, og de er de samme i hele verden.
signalord Står på etiketten og er enten Fare eller Advarsel. Fare bruges om det alvorligste.
H-sætning Linje på etiketten, der beskriver faren ved stoffet. Et eksempel er: Meget brandfarlig væske og damp. Bogstavet står for hazard.
P-sætning Linje på etiketten, der beskriver, hvordan faren undgås, og hvad man gør ved et uheld. Bogstavet står for precaution, som er forholdsregel.
sikkerhedsdatablad Oversigt for ét stof med alle H-sætninger og P-sætninger. Kan findes på nettet eller fås hos læreren.
sikkerhedsvurdering Fire spørgsmål, der skal besvares, før et forsøg begynder. De handler om stofferne, faren, beskyttelsen og affaldet.