Her står fagordene fra kapitel 4, Mængdeberegning , i den rækkefølge, de kommer i afsnittene. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.
4.1 Beregninger i kemi
størrelse Noget, man kan måle, for eksempel masse eller volumen. Har et symbol og en enhed.
symbol Bogstav, der står for en størrelse, for eksempel m for masse og V for volumen.
enhed Fortæller, hvad en størrelse er målt i, for eksempel gram eller milliliter.
masse Hvor meget noget vejer. Symbolet er m , og der måles i gram.
volumen Hvor meget noget fylder. Symbolet er V , og der måles i milliliter eller liter.
densitet Hvor meget én milliliter af et stof vejer. Findes ved at dividere massen med volumenet.
betydende cifre De tal i et måleresultat, der viser, hvor præcist der er målt. 10,00 g har fire, og 0,92 g/mL har to.
4.2 Molarmasse
formelmasse Det, et helt molekyle vejer, målt i enheden u. Findes ved at lægge sammen, hvad atomerne vejer.
molarmasse Det, ét mol af et stof vejer, målt i gram. Symbolet er M , og enheden er g/mol.
4.3 Stofmængde
mol Enhed for et bestemt antal, ligesom et par og et dusin. Her er antallet 6,02 · 1023 stykker.
stofmængde Antallet af mol. Symbolet er n , og den findes ved at dividere massen med molarmassen.
4.4 Ækvivalente mængder
ækvivalente mængder Antal mol af to stoffer, der passer sammen efter reaktionsskemaet. De kan netop reagere, uden at der bliver noget tilovers.
begrænsende faktor Det stof, der slipper op først i en reaktion. Det bestemmer, hvor meget produkt der kan dannes.
i overskud Siges om det stof, der er mere af, end reaktionen kan bruge. Der er noget tilbage, når det andet stof er sluppet op.
4.5 Mængdeberegning
mængdeberegning Her regner man fra massen af ét stof i en reaktion til massen af et andet. Vejen går over antallet af mol.
mængdeberegningsskema Tabel under reaktionens formler med tre rækker: massen, molarmassen og antallet af mol.
vejeanalyse Metode til at måle, hvor meget der er af en ion i en opløsning. Ionen fældes ud, og bundfaldet filtreres fra, tørres og lægges på en vægt.
4.6 Gasser
tryk Fortæller, hvor hårdt en gas bliver presset sammen. Symbolet er p , og der måles i bar.
kelvin Enhed for temperatur i beregninger med gasser. Man lægger 273 til tallet i grader celsius.
det absolutte nulpunkt Den laveste temperatur, der findes, nemlig −273 °C. Her begynder kelvinskalaen.
idealgasligningen Sammenhængen mellem en gas’ tryk, volumen, stofmængde og temperatur. Den skrives p · V = n · R · T .
gaskonstanten Tallet R i idealgasligningen, som er det samme for alle gasser.