T1.6 Plast i dag

I 1950 blev der lavet omkring 1,5 millioner tons plast i hele verden. I 2024 var tallet 431 millioner tons, altså næsten 300 gange så meget, og plast er vokset hurtigere end næsten alle andre materialer. Plasten er billig, let og holdbar, men netop holdbarheden er et problem, når plasten bliver smidt ud.

Siden bygger på termoplast fra T1.2 Bakelit og hærdeplast, plastkoderne fra T1.5 Plastens koder og brugt plast og mikroplast fra siden Tema: Fossile brændstoffer og plast.

Fra 1,5 til 431 millioner tons

Figur 1: Så meget plast blev der lavet i hele verden på et år. Tallene er fra plastindustriens brancheforening og omfatter ikke plastfibre til tøj.

Væksten tog fart efter 2. verdenskrig, da plast blev billig nok til at afløse glas, metal, træ og papir. I Europa bliver omkring 40 % af plasten til emballage, og det næststørste område er byggeri med omkring 23 %. Emballage bliver ofte smidt ud efter få dage, og derfor er emballage også den største del af plastaffaldet. Emballagen gør dog også gavn, for den beskytter maden, så mindre mad bliver spildt.

Hvor ender plasten?

I 2019, som er det nyeste år med tal for hele verden, blev der smidt omkring 350 millioner tons plast ud. Figuren viser, hvor affaldet endte.

Figur 2: Det, der skete med verdens plastaffald i 2019.

Kun 9 % af affaldet blev til ny plast. Der blev samlet mere ind til genbrug, men en del af det kunne ikke bruges og endte alligevel som affald. Omkring halvdelen blev lagt på lossepladser, og 22 % endte på åbne lossepladser, blev brændt i det fri eller havnede direkte i naturen, hvor det langsomt bliver til mikroplast. Havstrømmene samler plasten i store områder af verdenshavene, som nogle gange kaldes plastøer, men det er ikke øer, man kan gå på: det er enorme havområder med mange små stykker plast. I Danmark bliver den plast, der ikke bliver genbrugt, brændt på forbrændingsanlæg, hvor den giver varme og strøm.

Derfor er genbrug svært

Termoplast kan smeltes om og formes til nye ting, men det er sværere, end det lyder:

  • Plasten skal sorteres efter slags, for forskellige slags plast kan ikke blandes. Derfor er emballage mærket med plastkoderne fra T1.5.
  • Farver og andre tilsætningsstoffer følger med over i den nye plast, og kæderne bliver lidt kortere, hver gang plasten bliver smeltet. Genbrugsplast har derfor sjældent samme kvalitet som ny plast og bliver ofte til noget enklere, fx affaldssække.
  • Hærdeplast kan slet ikke smeltes om, fordi kæderne er bundet sammen i et netværk.

Nogle slags plast, fx polyesteren i sodavandsflasker, kan i stedet brydes ned til monomerer, som kan bruges til helt ny plast. Det kaldes kemisk genbrug, og det giver plast af samme kvalitet som før, men det er dyrt, og i dag bliver kun en meget lille del af plasten genbrugt på den måde.

Bioplast

Ordet bioplast bruges om to forskellige ting, og det er vigtigt at holde dem ude fra hinanden.

  • Biobaseret plast er lavet af planter i stedet for olie. Polyethen kan fx laves af ethen fra ethanol, som gær har dannet af sukker fra sukkerrør. Den er præcis den samme polymer som polyethen fra olie og nedbrydes lige så lidt i naturen.
  • Bionedbrydelig plast kan brydes ned af bakterier og svampe til carbondioxid og vand. Den kan være lavet af både planter og olie.
Plast Lavet af Bionedbrydelig
polyethen fra olie olie nej
polyethen fra sukkerrør planter nej
PLA, lavet af mælkesyre planter ja, i et komposteringsanlæg

PLA er den mest udbredte bioplast. Den er lavet af mælkesyre, som bakterier danner af sukker fra majs eller sukkerrør, og den bliver brugt til engangskrus og emballage. PLA nedbrydes dog kun hurtigt i et industrielt komposteringsanlæg, hvor der er varmt og fugtigt, og ikke i havet. Hvordan mælkesyre bliver til PLA, kan du læse om i T4.3 i bogen til B-niveau.

Bioplast udgør stadig kun omkring 0,5 % af al den plast, der bliver lavet, og planterne til den skal dyrkes på marker, som også kunne bruges til mad.

Historien fortsætter

Plast er kendt for ikke at lede strøm, og derfor blev bakelit brugt i stikkontakter. I 1977 opdagede tre forskere, at en polymer med skiftevis enkeltbindinger og dobbeltbindinger i kæden kan lede strøm, når der bliver tilsat lidt iod, og de fik Nobelprisen i kemi i 2000. Ledende plast bliver i dag brugt i fx emballage til elektronik og i nogle skærme, og kemikerne udvikler stadig nye slags plast med nye egenskaber.

NoteKort sagt
  • Der bliver lavet næsten 300 gange så meget plast som i 1950, og den største del bliver til emballage.
  • Kun omkring 9 % af verdens plastaffald bliver genbrugt.
  • Termoplast kan smeltes om, men plasten skal sorteres, og kvaliteten bliver ringere.
  • Biobaseret plast er lavet af planter, mens bionedbrydelig plast kan brydes ned af bakterier og svampe.
  • PLA er lavet af mælkesyre og er både biobaseret og bionedbrydelig.

Se alle opgaver til emnet “Plast i dag” (T1.6)

I laboratoriet: Øvelse T1.6: Plast af kartoffelmel