Fagord til kapitel 6

Her står fagordene fra kapitel 6, Organisk kemi, i den rækkefølge, de kommer i afsnittene. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.

6.1 Carbonhydrider og alkaner

Fagord	Forklaring
organisk kemi	Læren om stoffer, der er bygget op omkring carbonatomer. Sukker, fedt, benzin og plastik er eksempler på stofferne.
uorganisk	Siges om stoffer, der ikke er bygget op omkring carbonatomer. Vand, metaller og salte er eksempler, og carbondioxid og kalk regnes også med.
carbonhydrid	Stof, der kun består af C-atomer og H-atomer. Methan og butan er eksempler.
alkan	Carbonhydrid, hvor alle bindinger er enkeltbindinger. Navnet ender på -an, for eksempel methan og propan.
molekylformel	Tæller kun, hvor mange atomer der er af hver slags i et stof, for eksempel C5H12. Den viser ikke, hvordan atomerne sidder sammen.

6.2 Zigzagformler og navngivning

Fagord	Forklaring
zigzagformel	Hurtig måde at tegne en carbonkæde på. Hver ende og hvert knæk på stregen er et carbonatom, og hydrogenatomerne tegnes ikke.
uforgrenet	Siges om en alkan, hvor alle carbonatomerne sidder i én lang kæde. Butan er et eksempel.
forgrenet	Siges om en alkan, hvor korte kæder sidder ude på siden af den lange kæde. 2-methylpropan er et eksempel.
isomerer	Stoffer med samme molekylformel, men forskellig opbygning. Butan og 2-methylpropan er et eksempel.
hovedkæde	Den længste række af carbonatomer i et molekyle. Den giver den sidste del af navnet.
sidegruppe	Kort kæde, der sidder ude på den længste kæde i en alkan. Navnet ender på -yl, for eksempel methyl.

6.3 Alkaners reaktioner

Fagord	Forklaring
forbrænding	Reaktion, hvor et stof reagerer med oxygen fra luften, og der bliver afgivet varme.
fuldstændig	Siges om en forbrænding, hvor der er oxygen nok. Alt carbon bliver til carbondioxid, og alt hydrogen bliver til vand.
afstemt	Siges om et reaktionsskema med lige mange atomer af hver slags på begge sider af pilen. Det klares med koefficienter foran formlerne.
ufuldstændig	Siges om en forbrænding, hvor der er for lidt oxygen. Der dannes også carbonmonoxid og sod, og soden gør flammen gul.
carbonmonoxid	Giftig gas med formlen CO, som hverken kan ses eller lugtes. Den dannes, når noget brænder med for lidt oxygen, og kaldes også kulilte.
substitution	Reaktion, hvor et hydrogenatom i en alkan bliver skiftet ud med chlor eller brom. Den kræver lys.

6.4 Alkener og addition

Fagord	Forklaring
alken	Carbonhydrid med en dobbeltbinding mellem to carbonatomer. Navnet ender på -en, for eksempel ethen.
alkyn	Carbonhydrid med en tripelbinding mellem to carbonatomer. Navnet ender på -yn, for eksempel ethyn.
mættet	Siges om et carbonhydrid, der har så mange hydrogenatomer, som der er plads til. Alle bindinger mellem carbonatomerne er enkeltbindinger.
umættet	Siges om et carbonhydrid, der har færre hydrogenatomer, end der er plads til. Der er en dobbeltbinding eller en tripelbinding i molekylet.
addition	Reaktion, hvor en dobbeltbinding åbner sig, og to nye atomer sætter sig på. Der dannes kun ét stof.
bromvand	Gul væske, der bruges til at undersøge, om et stof har dobbeltbindinger. Farven forsvinder med det samme, når væsken rystes med en alken.
polymerisation	Reaktion, hvor mange tusinde små molekyler sætter sig sammen til én lang kæde. Sådan laves plastik af ethen.
polymer	Det lange molekyle, der dannes, når mange tusinde ethenmolekyler sætter sig sammen. Bæreposer og flasker er lavet af det.
polyaddition	Andet navn for den reaktion, der laver plastik af alkener. Navnet fortæller, at mange molekyler bliver lagt sammen.
krakning	Metode, hvor lange alkaner varmes op, så kæderne knækker i mindre stykker. Nogle af stykkerne er alkener.
aromatisk	Siges om stoffer med en benzenring, som er en særlig stabil ring af seks carbonatomer.

6.5 Alkoholer og carboxylsyrer

Fagord	Forklaring
funktionel gruppe	Nogle få atomer i et organisk molekyle, som giver stoffet særlige egenskaber. −OH i ethanol er et eksempel.
stofklasse	Familie af organiske forbindelser med den samme funktionelle gruppe. Alkoholer er et eksempel.
alkohol	Organisk stof med en OH-gruppe, der sidder på et carbonatom. Navnet ender på -ol, for eksempel ethanol.
carboxylsyre	Organisk stof med gruppen −COOH. Det giver den sure smag i eddike, citroner og yoghurt.
carboxylgruppe	Atomerne −COOH, som sidder for enden af en organisk syre. C-atomet er bundet til et oxygenatom med dobbeltbinding og til OH.

6.6 Fedtstoffer

Fagord	Forklaring
fedtsyre	Carboxylsyre med en lang carbonkæde. De fleste i maden har 16 eller 18 carbonatomer.
enkeltumættet	Siges om en fedtsyre med én dobbeltbinding. Oliesyre er et eksempel.
flerumættet	Siges om en fedtsyre med mere end én dobbeltbinding. Linolsyre er et eksempel.
fedtstof	Stof bygget af ét molekyle glycerol og tre carboxylsyrer med lange kæder. Smør og olivenolie er eksempler.
glycerol	Alkohol med tre OH-grupper. Hver af dem kan binde en fedtsyre, så der dannes et fedtstof.
triglycerid	Andet navn for et fedtstof. Navnet fortæller, hvor mange fedtsyrer der sidder i molekylet.
hydrolyse	Spaltning af et fedtstof til glycerol og fedtsyrer. Den bruger vand og sker blandt andet i fordøjelsen.
olie	Fedtstof, der er flydende ved stuetemperatur. Det har mange umættede fedtsyrer med knæk på kæden.
hærdning	Metode, hvor dobbeltbindingerne i en planteolie reagerer med hydrogen. Olien bliver til fast fedt, og sådan har man lavet margarine.