8.2 Spændingsrækken
Kernestof på kemi A
Guldsmykker kan ligge i jorden i tusind år og stadig skinne, mens et jernsøm ruster væk på få år. Metaller er ikke lige villige til at afgive deres elektroner, og den forskel kan sættes i system.
Zink i en opløsning med kobber(II)ioner
En opløsning af kobber(II)sulfat er blå, fordi den indeholder ionen Cu2+. Sænker man en zinkstang ned i opløsningen, sker der to ting. Stangen bliver dækket af et rødbrunt lag kobber, og den blå farve bliver svagere.
Zinkatomerne i stangen afgiver elektroner til kobber(II)ionerne i opløsningen. Zink bliver til ioner, der går ud i vandet, og kobber(II)ionerne bliver til kobberatomer, der sætter sig på stangen.
Zn(s) + Cu2+(aq) → Zn2+(aq) + Cu(s)
Zink bliver oxideret, og kobber(II)ionerne bliver reduceret, som du lærte i afsnit 8.1.
Den omvendte reaktion sker ikke, for en kobberstang i en opløsning med zinkioner forbliver uændret. Zink afgiver altså lettere elektroner end kobber.
Ædle og uædle metaller
Et metal, der let afgiver elektroner, kaldes uædelt, mens et metal, der nødigt afgiver elektroner, kaldes ædelt. Zink er altså mere uædelt end kobber.
Når man sammenligner metallerne to og to, kan de stilles op i en rækkefølge, som hedder spændingsrækken.
De mest uædle metaller står til venstre. Kalium, calcium og natrium afgiver så let elektroner, at de reagerer voldsomt med vand. De ædle metaller sølv og guld står længst til højre og findes som rene metaller i naturen.
Sådan bruges spændingsrækken
Et metal kan afgive elektroner til ionerne af de stoffer, der står til højre for det i spændingsrækken. Det kan ikke afgive elektroner til ionerne af de stoffer, der står til venstre for det.
| Forsøg | Står metallet til venstre for ionens metal? | Sker der en reaktion? |
|---|---|---|
| Zn(s) i Cu2+(aq) | ja | ja |
| Cu(s) i Zn2+(aq) | nej | nej |
| Cu(s) i Ag+(aq) | ja | ja |
| Ag(s) i Cu2+(aq) | nej | nej |
Når der sker en reaktion, skal reaktionsskemaet afstemmes, så der afgives og optages lige mange elektroner.
Hvilken ion et metal danner, lærte du i afsnit 2.1. For hovedgruppernes metaller følger ladningen hovedgruppen, så natrium danner Na+, magnesium danner Mg2+, og aluminium danner Al3+.
Metaller og syrer
Hydrogen har også en plads i spændingsrækken, og den viser, hvilke metaller der kan reagere med en syre.
En syre indeholder oxoniumioner, H3O+, som du lærte i afsnit 7.1. I redoxreaktioner skrives de for nemheds skyld som H+. De metaller, der står til venstre for hydrogen, kan afgive elektroner til H+, og der dannes gassen hydrogen, H2.
Mg(s) + 2 H+(aq) → Mg2+(aq) + H2(g)
Magnesium bliver oxideret, og H+ bliver reduceret. Hver H+ optager 1 elektron, og to hydrogenatomer sætter sig sammen til et molekyle H2.
Kobber, sølv og guld står til højre for hydrogen og reagerer derfor ikke med saltsyre. Saltsyre kan altså opløse et jernsøm, men ikke en guldring.
Prøv selv: Spændingsrækken: sæt metallerne i rækkefølge.
I laboratoriet: Øvelse 8.2: Spændingsrækken