1.4 Reaktionsskemaer og afstemning
En opskrift på pandekager fortæller, hvad der skal i skålen, og hvor meget der skal bruges af hver ting. Et reaktionsskema er kemikerens opskrift, som viser, hvilke stoffer der reagerer, hvilke der bliver dannet, og hvor mange der skal til af hver.
Reaktionsskemaet
I afsnit 1.1 så du, at hydrogen og oxygen kan reagere og blive til vand. Reaktionen skrives som et reaktionsskema.
Stofferne før pilen kaldes reaktanter og er de stoffer, der reagerer med hinanden. Stofferne efter pilen kaldes produkter og er de stoffer, der bliver dannet.
Pilen kaldes reaktionspilen og læses bliver til, mens plustegnet læses og. Hele skemaet læses derfor: To hydrogenmolekyler og ét oxygenmolekyle bliver til to vandmolekyler.
Reaktanterne og produkterne er ikke de samme stoffer. Derfor står der en pil mellem dem og ikke et lighedstegn.
Atomerne forsvinder ikke
I en kemisk reaktion bliver atomerne sat sammen på en ny måde, men der opstår ingen nye atomer, og ingen forsvinder. Der skal derfor være lige mange atomer af hver slags før og efter reaktionspilen, og et reaktionsskema, hvor det passer, kaldes afstemt.
Da atomerne er de samme før og efter reaktionen, er den samlede masse også den samme. Vejer reaktanterne tilsammen 10 g, vejer produkterne også 10 g.
Koefficienter og små tal
For at kunne tælle atomerne skal du kende forskel på de to slags tal i et reaktionsskema.
- Det store tal foran en formel kaldes en koefficient og viser, hvor mange molekyler der er. Står der ikke noget tal, er koefficienten 1.
- Det lille tal i formlen viser, hvor mange atomer af den slags der er i hvert molekyle.
Antallet af atomer findes ved at gange koefficienten med det lille tal.
| I skemaet står | Det betyder | Atomer i alt |
|---|---|---|
| 2 H2O | 2 vandmolekyler | 2 · 2 H = 4 H og 2 · 1 O = 2 O |
| 3 CO2 | 3 molekyler carbondioxid | 3 · 1 C = 3 C og 3 · 2 O = 6 O |
| 2 NH3 | 2 ammoniakmolekyler | 2 · 1 N = 2 N og 2 · 3 H = 6 H |
| O2 | 1 oxygenmolekyle | 1 · 2 O = 2 O |
Sådan afstemmer du et reaktionsskema
Et reaktionsskema afstemmes ved at sætte koefficienter foran formlerne, indtil der er lige mange atomer af hver slags på begge sider af pilen.
- Skriv reaktanterne og produkterne op med de rigtige formler.
- Tæl atomerne af hver slags før og efter pilen.
- Sæt en koefficient foran et stof, så ét grundstof kommer til at passe.
- Tæl igen, og fortsæt, til alle grundstoffer passer.
Eksemplet viser, hvordan reaktionsskemaet for dannelsen af vand bliver afstemt.
Følg de tre trin med knapperne.
Trin 1: Skriv og tæl
Regnskabet til højre viser, hvor mange atomer der er før og efter pilen. Det røde kryds viser, at oxygen ikke passer endnu.
Trin 2: Ret oxygen
Det orange 2-tal er den nye koefficient, som gælder hele vandmolekylet. Derfor kommer der også 2 hydrogenatomer mere efter pilen, og nu er det hydrogen, der ikke passer.
Det afstemte reaktionsskema er altså:
2 H2 + O2 → 2 H2O
Et eksempel mere: ammoniak
Ammoniak, NH3, bruges til at fremstille kunstgødning og laves af nitrogen og hydrogen.
| Trin | Det gør du | Reaktionsskema |
|---|---|---|
| 1 | Skriv stofferne op, og tæl. Der er 2 N og 2 H før pilen og 1 N og 3 H efter. | N2 + H2 → NH3 |
| 2 | Nitrogen: 2 N før pilen kræver 2 NH3 efter pilen. | N2 + H2 → 2 NH3 |
| 3 | Hydrogen: Nu er der 6 H i de 2 NH3 efter pilen. Det kræver 3 H2 før pilen. | N2 + 3 H2 → 2 NH3 |
Tjek: Der er 2 N og 6 H på begge sider.
Det er lettest at begynde med et grundstof, der kun står i ét stof på hver side af pilen. Gem stoffer som O2 og H2, der kun består af ét grundstof, til sidst, for deres koefficient kan rettes, uden at de andre grundstoffer bliver ændret.
Det lille tal må ikke ændres
Det kan være fristende at afstemme skemaet for dannelsen af vand ved at rette i formlen for vand:
H2 + O2 → H2O2
Nu er der 2 hydrogenatomer og 2 oxygenatomer på begge sider, men skemaet er forkert, for H2O2 er ikke vand. Det er hydrogenperoxid, som er et helt andet stof.
Formlen fortæller, hvilket stof der er tale om, så ændrer du et lille tal, har du skrevet et andet stof. Når du afstemmer, må du derfor kun ændre de store tal foran formlerne.
De mindste hele tal
Skemaet 4 H2 + 2 O2 → 4 H2O har også lige mange atomer på begge sider, men alle tre koefficienter kan deles med 2. Da et afstemt reaktionsskema altid skrives med de mindste hele tal, deler man igennem med 2 og får 2 H2 + O2 → 2 H2O.
Nogle gange kommer man undervejs til at mangle et halvt molekyle, og så ganger man alle koefficienterne med 2. Det er der et eksempel på i afsnit 6.3, som handler om forbrænding.
Tilstandssymboler
Et reaktionsskema kan også vise, hvilken tilstandsform hvert stof har. Det skrives med et tilstandssymbol i en parentes lige efter formlen.
| Symbol | Betydning | Eksempel |
|---|---|---|
| (s) | fast stof | Fe(s) er fast jern |
| (l) | væske | H2O(l) er flydende vand |
| (g) | gas | O2(g) er oxygen som gas |
| (aq) | opløst i vand | NaCl(aq) er salt opløst i vand |
Bogstaverne kommer af de engelske ord solid, liquid, gas og aqueous, hvor aqueous betyder vandig.
Med tilstandssymboler ser reaktionsskemaet for dannelsen af vand sådan ud:
2 H2(g) + O2(g) → 2 H2O(l)
Tilstandssymbolerne ændrer ikke på afstemningen, men er en ekstra oplysning om stofferne.
Nu kan du læse og afstemme et reaktionsskema. I kapitel 2 og 3 ser du, hvordan atomerne bliver bundet sammen til de stoffer, der står i skemaerne.
Prøv selv: Afstem reaktioner: afstem skemaer, og lad molekylerne reagere.
I laboratoriet: Øvelse 1.4: Sker der en kemisk reaktion?