2.4 Fældningsreaktioner

Hælder man to klare saltopløsninger sammen, sker der nogle gange ingenting. Andre gange bliver væsken med det samme uklar, og et fast stof lægger sig på bunden. Hvad der sker, afhænger af, hvilke ioner der mødes.

Let- og tungtopløselige salte

Nogle salte kan opløses i store mængder i vand og kaldes letopløselige, for eksempel køkkensalt, NaCl. Andre salte kan næsten ikke opløses og kaldes tungtopløselige, for eksempel kalk, CaCO3.

Når et salt bliver opløst, slipper ionerne iongitteret og bevæger sig frit rundt mellem vandmolekylerne, som du lærte i afsnit 2.3. Det viser man med tilstandssymbolerne fra afsnit 1.4: (aq) efter et opløst stof og (s) efter et fast stof.

Fældningstabellen

Fældningstabellen viser, om en positiv og en negativ ion danner et letopløseligt salt (L) eller et tungtopløseligt salt (T).

NO3− Cl− Br− I− OH− SO42− CO32− PO43−
Na+ L L L L L L L L
K+ L L L L L L L L
NH4+ L L L L ÷ L L L
Mg2+ L L L L T L T T
Ca2+ L L L L T T T T
Ba2+ L L L L L T T T
Al3+ L L L L T L ÷ T
Fe2+ L L L L T L T T
Fe3+ L L L ÷ T L ÷ T
Cu2+ L L L ÷ T L T T
Ag+ L T T T ÷ T T T
Pb2+ L T T T T T T T

Find den positive ion i venstre side og den negative ion øverst. Står der T, hvor de to mødes, danner ionerne et tungtopløseligt salt. Tegnet ÷ betyder, at saltet ikke findes.

Tabellen står også bagest i bogen som bilaget Fældningstabellen.

Læg mærke til, at alle salte med Na+, K+ og NO3− er letopløselige. De tre ioner er derfor aldrig med i et bundfald.

Når to opløsninger blandes

Når to saltopløsninger hældes sammen, bliver ionerne blandet, og hver positiv ion møder en ny negativ ion. Er et af de nye par tungtopløseligt, sætter ionerne sig sammen til et fast stof. Det faste stof kaldes et bundfald, og reaktionen kaldes en fældningsreaktion.

Figur 1: Bly(II)nitrat og kaliumiodid giver et gult bundfald af bly(II)iodid.

De ioner, der ikke er med i bundfaldet, bliver i opløsningen. De kaldes tilskuerioner, fordi de ikke deltager i reaktionen.

Sådan skriver du reaktionsskemaet

Som eksempel hældes en opløsning af bly(II)nitrat, Pb(NO3)2, sammen med en opløsning af kaliumiodid, KI. Bly står i hovedgruppe 4, men kan danne flere forskellige ioner, og derfor står ladningen i navnet.

Følg de fire trin med knapperne.

Trin 1: Ionerne

Trin 1. Bly(II)nitrat i vand består af ionerne Pb 2 plus og NO3 minus. Kaliumiodid i vand består af ionerne K plus og I minus.

Skriv de ioner, de to opløsninger indeholder. Bly(II)nitrat giver Pb2+ og NO3−, og kaliumiodid giver K+ og I−.

Trin 2: Bundfaldet

Trin 2. De fire ioner står på række. En bue forbinder Pb 2 plus og I minus, som er tungtopløselige og danner bundfald. En stiplet bue forbinder K plus og NO3 minus, som er letopløselige.

Sæt ionerne sammen i nye par: Pb2+ med I− og K+ med NO3−. Slå begge par op i fældningstabellen. Kun Pb2+ og I− er tungtopløselige, så det er dem, der danner bundfaldet.

Trin 3: Formlen

Trin 3. Én Pb 2 plus med ladningen plus 2 og to I minus med ladningen minus 1 hver giver tilsammen 0. Formlen for bundfaldet er PbI2.

Find bundfaldets formel ved at lade ladningerne give 0 tilsammen. Én Pb2+ har ladningen +2, så der skal to I− til, og formlen er PbI2.

Trin 4: Ionskemaet

Trin 4. Øverst reaktionsskemaet med hele saltene: Pb(NO3)2 i vand plus 2 KI i vand bliver til fast PbI2 plus 2 KNO3 i vand, hvor KNO3 er markeret som tilskuerioner. Nederst ionskemaet: Pb 2 plus i vand plus 2 I minus i vand bliver til fast PbI2.

Skriv skemaet med hele saltene, og afstem det: PbI2 indeholder to iodidioner, så der skal 2 KI til, og så dannes der også 2 KNO3. K+ og NO3− er frie både før og efter, så de er tilskuerioner. Uden dem står ionskemaet tilbage, hvor de opløste ioner får (aq), og bundfaldet får (s).

Med hele saltene ser reaktionsskemaet sådan ud:

Pb(NO3)2(aq) + 2 KI(aq) → PbI2(s) + 2 KNO3(aq)

Skemaet kan se ud, som om der også dannes et nyt stof, KNO3, men det gør der ikke. Kaliumionerne og nitrationerne bevæger sig frit rundt mellem vandmolekylerne både før og efter blandingen, så 2 KNO3(aq) er blot tilskuerionerne skrevet sammen. Det, der faktisk sker, viser et ionskema, som kun har de ioner, der danner bundfaldet:

Pb2+(aq) + 2 I−(aq) → PbI2(s)

Ionskemaet er derfor det samme, uanset om iodidionerne kommer fra kaliumiodid eller fra natriumiodid.

VigtigtTallet foran og det lille tal

I formlen PbI2 står 2-tallet nede til højre, fordi der er to iodidioner i hver formelenhed. I ionskemaet står de to iodidioner hver for sig, og derfor står 2-tallet foran: 2 I−. Skriv aldrig I2−.

Når der ikke kommer bundfald

Blandes natriumchlorid og kaliumnitrat, er de nye par NaNO3 og KCl, som begge står som letopløselige i tabellen. Alle fire ioner bliver derfor i opløsningen, og der sker ingen reaktion.

Med fældningstabellen og ionernes formler kan du altså forudsige, hvad der sker, når to saltopløsninger blandes.

NoteKort sagt
  • Et tungtopløseligt salt kan næsten ikke opløses i vand. Fældningstabellen viser, hvilke salte der er tungtopløselige.
  • Når to opløsninger blandes, og to af ionerne danner et tungtopløseligt salt, kommer der et bundfald. Det kaldes en fældningsreaktion.
  • Bundfaldets formel findes ved at lade ladningerne give 0 tilsammen.
  • Reaktionen kan skrives med hele saltene, men ionskemaet viser kun de ioner, der danner bundfaldet. Tilskuerionerne er ikke med.
  • Opløste ioner får (aq), og bundfaldet får (s).

Prøv selv: Fældningsreaktioner: øv de fire trin i tre sværhedsgrader.

Prøv selv: Opløselighed af blyiodid: lav selv det gule bundfald.