Repetition af kapitel B7

Her er kapitel B7, Fødevarer, samlet på én side. Sæt flueben ved det, du kan. Er du i tvivl, så åbn Kort sagt, eller læs afsnittet igen.

B7.1 Monosaccharider

Det skal du kunne

  • nævne de tre næringsstoffer, der giver energi, og inddele kulhydrater i tre grupper
  • genkende de funktionelle grupper i glucose og fructose
  • læse en fischerprojektion
  • finde de asymmetriske carbonatomer i et monosaccharid
  • forklare forskellen på D-glucose og L-glucose
  • Kulhydrater, fedtstoffer og proteiner giver kroppen energi. Kulhydrater og proteiner giver 17 kJ pr. gram, og fedtstoffer giver 37 kJ pr. gram.
  • Kulhydrater inddeles i monosaccharider, disaccharider og polysaccharider.
  • Glucose, galactose og fructose er monosaccharider med molekylformlen C6H12O6.
  • Glucose og galactose er aldoser med en aldehydgruppe. Fructose er en ketose med en ketongruppe.
  • I en fischerprojektion står kæden lodret, og OH-grupperne peger til højre eller til venstre.
  • OH-gruppen på det nederste asymmetriske carbonatom peger til højre i en D-form og til venstre i en L-form.

B7.2 Ringslutning

Det skal du kunne

  • forklare, hvordan glucose lukker sig til en ring
  • læse en haworthformel og nummerere carbonatomerne
  • oversætte fra fischerprojektion til haworthformel
  • skelne mellem α-glucose og β-glucose
  • forklare, at ringformerne og den åbne kæde er i ligevægt
  • Glucose lukker sig til en ring, når oxygenatomet på carbonatom 5 binder sig til carbonatom 1. Der fraspaltes ikke vand.
  • Ringen har seks atomer: fem carbonatomer og ét oxygenatom.
  • I en haworthformel peger grupperne op eller ned. Til højre i fischerprojektionen svarer til ned i ringen.
  • I α-glucose peger OH-gruppen på carbonatom 1 ned, og i β-glucose peger den op.
  • I vand er α-formen, β-formen og den åbne kæde i ligevægt. Under 0,1 % er åbne kæder.
  • Fructose kan danne en ring med fem atomer, hvor carbonatom 2 er bundet til ringens oxygenatom.

B7.3 Disaccharider og polysaccharider

Det skal du kunne

  • forklare, hvordan to monosaccharider bindes sammen ved en kondensation
  • genkende en glykosidbinding i maltose, lactose og saccharose og aflæse, hvilke carbonatomer den forbinder
  • forklare forskellen på stivelse, glykogen og cellulose
  • skrive reaktionsskemaet for hydrolysen af et disaccharid
  • påvise stivelse med iod
  • To monosaccharider bindes sammen ved en kondensation. Bindingen C−O−C mellem ringene hedder en glykosidbinding.
  • Maltose er glucose og glucose, lactose er galactose og glucose, og saccharose er glucose og fructose. Alle tre har formlen C12H22O11.
  • Stivelse, glykogen og cellulose er polysaccharider af glucose.
  • Stivelse og glykogen har α-glykosidbindinger. Cellulose har β-glykosidbindinger, lige kæder og hydrogenbindinger mellem kæderne.
  • Ved en hydrolyse spaltes glykosidbindingen af vand. Syre eller enzymer er katalysator.
  • Stivelse farves blåsort af iod.

B7.4 Fehlings test

Det skal du kunne

  • forklare, hvad Fehlings væske indeholder, og hvad du ser ved en positiv test
  • skrive reaktionsskemaet for en aldehydgruppe, der reagerer med kobber(II)ioner
  • forklare, hvad et reducerende sukker er
  • forudsige, om et kulhydrat giver en positiv Fehlings test
  • forklare, hvorfor saccharose og stivelse giver en positiv test, når de først er kogt med syre
  • Fehlings væske er en basisk, blå opløsning af kobber(II)ioner. Tartrationer holder kobber(II)ionerne opløst.
  • En aldehydgruppe bliver oxideret til en carboxylsyres ion, og kobber(II) bliver reduceret til rødt kobber(I)oxid, Cu2O.
  • Et reducerende sukker har en ring, der kan åbne sig, så der opstår en aldehydgruppe.
  • Glucose, galactose, fructose, maltose og lactose er reducerende. Fructose bliver omdannet til glucose i den basiske væske.
  • Saccharose og stivelse giver en negativ test.
  • Koges saccharose eller stivelse med syre, bliver de hydrolyseret, og så er testen positiv.

B7.5 Fedtstoffer

Det skal du kunne

  • tegne, hvordan et fedtstof dannes af glycerol og tre fedtsyrer
  • genkende estergrupperne i et triglycerid
  • forklare forskellen på mættede og umættede fedtsyrer og på cis og trans
  • forklare et fedtstofs smeltepunkt og opløselighed ud fra de intermolekylære bindinger
  • forklare, hvad der sker, når et fedtstof bliver hærdet
  • Et fedtstof er et triglycerid: en ester af glycerol og tre fedtsyrer. Det dannes ved en kondensation.
  • Mættede fedtsyrer har kun enkeltbindinger. Umættede fedtsyrer har én eller flere dobbeltbindinger, som i naturen er cis.
  • Triglycerider er upolære og holdes sammen af londonbindinger. De kan ikke opløses i vand.
  • Lige, mættede kæder pakker tæt og giver et højt smeltepunkt. Knæk fra cis-dobbeltbindinger giver et lavt smeltepunkt.
  • Ved hærdning adderer hydrogen til dobbeltbindingerne, og olien bliver fast. Som biprodukt kan der dannes transfedtsyrer.
  • Fedt bliver harskt ved hydrolyse af estergrupperne og ved oxidation af dobbeltbindingerne.

B7.6 Iodtal og forsæbning

Det skal du kunne

  • forklare, hvad et fedtstofs iodtal fortæller, og beregne iodtallet for et triglycerid ud fra dets formel
  • forklare princippet i en tilbagetitrering
  • skrive reaktionsskemaet for forsæbningen af et fedtstof
  • forklare, hvad forsæbningstallet fortæller, og bruge det til at finde molarmassen
  • forklare, hvordan sæbe virker
  • Hver dobbeltbinding i et fedtstof kan addere ét molekyle brom eller iod.
  • Iodtallet er det antal gram I2, som 100 g fedtstof kan addere. Et højt iodtal betyder mange dobbeltbindinger.
  • Ved en tilbagetitrering tilsættes et overskud, og det, der er tilbage, titreres. Forskellen er det, der blev forbrugt.
  • Ved en forsæbning spalter en stærk base de tre estergrupper. Der dannes glycerol og sæbe, og ét triglycerid bruger tre KOH.
  • Forsæbningstallet er det antal milligram KOH, der forsæber 1 g fedtstof. Et højt forsæbningstal betyder korte fedtsyrekæder.
  • Sæbe har en upolær hale og et ladet hoved og kan derfor holde fedt svævende i vand.

B7.7 Aminosyrer

Det skal du kunne

  • tegne den generelle opbygning af en aminosyre
  • inddele aminosyrer efter deres sidekæde
  • forklare, hvad det betyder, at aminosyrerne i proteiner er L-former
  • forklare, hvad en amfoion er, og tegne en aminosyres tre former
  • beregne det isoelektriske punkt for en aminosyre
  • En aminosyre har en aminogruppe, en carboxylgruppe, et hydrogenatom og en sidekæde på det samme carbonatom.
  • Sidekæden kan være upolær, polær, sur eller basisk. Proteiner er bygget af 20 forskellige aminosyrer.
  • Aminosyrerne i proteiner er L-former. Glycin er den eneste uden et asymmetrisk carbonatom.
  • I vand findes aminosyren som en amfoion med en positiv og en negativ ladning.
  • I sur opløsning dannes syreformen med ladningen +1, og i basisk opløsning baseformen med ladningen −1.
  • Det isoelektriske punkt er gennemsnittet af de to pKs-værdier. Dér er den samlede ladning 0.

B7.8 Proteiner

Det skal du kunne

  • tegne, hvordan to aminosyrer bindes sammen med en peptidbinding
  • forklare, hvad primær, sekundær, tertiær og kvaternær struktur er
  • forklare, hvilke bindinger der holder et protein foldet
  • forklare, hvad der sker, når et protein bliver denatureret
  • forklare, hvordan proteiner bliver spaltet ved hydrolyse
  • Aminosyrer bindes sammen med peptidbindinger ved en kondensation. En peptidkæde har en N-ende og en C-ende.
  • Den primære struktur er rækkefølgen af aminosyrer.
  • Den sekundære struktur er α-helix og β-foldeblad. Den holdes sammen af hydrogenbindinger mellem C=O og N−H i kæden.
  • Den tertiære struktur er hele kædens foldning. Den holdes sammen af hydrogenbindinger, ionbindinger, londonbindinger og disulfidbroer mellem sidekæderne.
  • Den kvaternære struktur er flere kæder sat sammen.
  • Ved denaturering mister proteinet sin form, men kæden er hel. Ved hydrolyse spaltes peptidbindingerne.