Repetition af kapitel B3

Her er kapitel B3, Intermolekylære bindinger og isomeri, samlet på én side. Sæt flueben ved det, du kan. Er du i tvivl, så åbn Kort sagt, eller læs afsnittet igen.

B3.1 Stofklasser og funktionelle grupper

Det skal du kunne

  • genkende de funktionelle grupper i alkener, alkyner, alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer
  • afgøre, hvilken stofklasse et stof hører til
  • læse en zigzagformel med funktionelle grupper og finde molekylformlen
  • forklare, hvordan et systematisk navn er bygget op
  • En funktionel gruppe bestemmer, hvilken stofklasse et stof hører til, og hvilke egenskaber det har.
  • Alkoholer har hydroxygruppen −OH, carboxylsyrer har carboxylgruppen −COOH, og aminer har aminogruppen −NH2.
  • Carbonylgruppen C=O sidder for enden af kæden i et aldehyd og inde i kæden i en keton.
  • En ester har gruppen −COO− midt i molekylet.
  • R betyder resten af molekylet.
  • Et systematisk navn består af forled, stamme og endelse. Kæden nummereres, så den funktionelle gruppe får det laveste tal.

Læs afsnit B3.1 · Opgaver til B3.1

B3.2 Intermolekylære bindinger

Det skal du kunne

  • forklare forskellen på bindinger inde i et molekyle og bindinger mellem molekyler
  • beskrive londonbindinger, dipol-dipolbindinger og hydrogenbindinger
  • afgøre, hvilke intermolekylære bindinger et stof kan danne
  • forklare forskelle i kogepunkt og opløselighed ud fra de intermolekylære bindinger
  • Intermolekylære bindinger virker mellem molekyler. De er meget svagere end bindingerne inde i molekylet.
  • Jo stærkere de intermolekylære bindinger er, jo højere er kogepunktet.
  • Londonbindinger skyldes midlertidige dipoler. De findes mellem alle molekyler og er stærkest for store, uforgrenede molekyler.
  • Dipol-dipolbindinger findes mellem polære molekyler, fx aldehyder, ketoner og estere.
  • Hydrogenbindinger er de stærkeste. De kræver et hydrogenatom, der sidder på oxygen eller nitrogen.
  • En hydrofil gruppe kan danne hydrogenbindinger til vand. En lang hydrofob carbonkæde gør stoffet uopløseligt i vand.

Læs afsnit B3.2 · Opgaver til B3.2

B3.3 Strukturisomeri

Det skal du kunne

  • forklare, hvad isomerer er
  • skelne mellem kædeisomeri, stillingsisomeri og funktionsisomeri
  • tegne strukturisomerer ud fra en molekylformel
  • forklare, hvorfor isomerer har forskellige egenskaber
  • Isomerer er forskellige stoffer med samme molekylformel.
  • I strukturisomerer er atomerne bundet sammen i forskellig rækkefølge.
  • Kædeisomerer har forskellig carbonkæde.
  • Stillingsisomerer har den funktionelle gruppe på forskellige pladser.
  • Funktionsisomerer har forskellige funktionelle grupper og hører til hver sin stofklasse.
  • Strukturisomerer har forskellige egenskaber, fx kogepunkt.

Læs afsnit B3.3 · Opgaver til B3.3

B3.4 Stereoisomeri

Det skal du kunne

  • forklare, hvad stereoisomerer er
  • afgøre, om en alken findes som cis og trans
  • tegne cis-formen og trans-formen af en alken
  • finde de asymmetriske carbonatomer i et molekyle
  • forklare, hvad spejlbilledisomerer er
  • I stereoisomerer er atomerne bundet sammen i samme rækkefølge, men de sidder forskelligt i rummet.
  • En dobbeltbinding kan ikke drejes. Det giver cis-trans-isomeri, når begge carbonatomer i dobbeltbindingen har to forskellige grupper.
  • I cis-formen sidder grupperne på samme side af dobbeltbindingen, og i trans-formen sidder de på hver sin side.
  • Z og E bruges, når der sidder fire forskellige grupper på dobbeltbindingen.
  • Et asymmetrisk carbonatom har fire forskellige grupper. Så findes molekylet i to former, der er hinandens spejlbilleder.
  • Spejlbilledisomerer har samme kogepunkt, men kan virke helt forskelligt i kroppen.

Læs afsnit B3.4 · Opgaver til B3.4