Opgaver til B2.7
Opgaverne hører til afsnit B2.7 Opløselighedsprodukt. Prøv selv, før du åbner hjælpen under opgaven.
Opgave B2.7.1: De vigtigste ord
- Hvad er et bundfald?
- Hvad er en mættet opløsning?
- Hvad er et salts opløselighed?
- Hvad er opløselighedsproduktet?
Læs afsnittene Fra to klare opløsninger til et gult bundfald, En mættet opløsning og Opløselighedsproduktet.
En mættet opløsning er i ligevægt med det faste salt. Opløselighedsproduktet er en ligevægtskonstant.
- Et fast stof, der dannes i en væske, fx når to opløsninger blandes.
- En opløsning, der er i ligevægt med det faste salt. Den indeholder så meget opløst salt, som vandet kan rumme ved den temperatur.
- Den mængde salt, der er opløst i en mættet opløsning. Den angives i mol pr. liter eller i gram pr. 100 mL.
- Ligevægtskonstanten for et salts opløselighedsligevægt. Den har symbolet Ko.
Opgave B2.7.2: Skriv opløselighedsproduktet
Opskriv udtrykket for opløselighedsproduktet for hvert salt, og find enheden.
- AgBr(s) ⇌ Ag+(aq) + Br−(aq)
- CaF2(s) ⇌ Ca2+(aq) + 2 F−(aq)
- Ag2CrO4(s) ⇌ 2 Ag+(aq) + CrO42−(aq)
- Ca3(PO4)2(s) ⇌ 3 Ca2+(aq) + 2 PO43−(aq)
Det faste salt er ikke med, så der er ingen brøkstreg. Koefficienterne bliver til eksponenter.
I ligevægt b har F− koefficienten 2, så udtrykket er [Ca2+] · [F−]2. Der ganges tre koncentrationer med hinanden, så enheden er M3.
- Ko = [Ag+] · [Br−], enhed M2
- Ko = [Ca2+] · [F−]2, enhed M3
- Ko = [Ag+]2 · [CrO42−], enhed M3
- Ko = [Ca2+]3 · [PO43−]2, enhed M5
Opgave B2.7.3: Fra opløselighed til opløselighedsprodukt
I en mættet opløsning af sølvbromid, AgBr, er der opløst 7,3 · 10−7 mol pr. liter.
- Hvad er [Ag+] og [Br−] i den mættede opløsning?
- Beregn opløselighedsproduktet for sølvbromid.
- For sølvchlorid er Ko = 1,8 · 10−10 M2. Hvilket af de to salte er mest tungtopløseligt?
Hver formelenhed AgBr giver én Ag+ og én Br−.
Begge koncentrationer er 7,3 · 10−7 M. Opløselighedsproduktet er [Ag+] · [Br−].
[Ag+] = [Br−] = 7,3 · 10−7 M
Opløselighedsproduktet er
\[ K_\mathrm{o} = [\mathrm{Ag^+}] \cdot [\mathrm{Br^-}] = 7{,}3 \cdot 10^{-7}\ \mathrm{M} \cdot 7{,}3 \cdot 10^{-7}\ \mathrm{M} = 5{,}3 \cdot 10^{-13}\ \mathrm{M^2} \]
- Sølvbromid. De to salte er af samme type, så de kan sammenlignes direkte, og sølvbromid har det mindste opløselighedsprodukt.
Opgave B2.7.4: Fra opløselighedsprodukt til opløselighed
Bariumsulfat, BaSO4, har Ko = 1,08 · 10−10 M2. Molarmassen er 233,39 g/mol.
- Opskriv reaktionsskemaet for opløselighedsligevægten, og forklar, hvad x står for.
- Lav skemaet med start, ændring og ligevægt under reaktionsskemaet.
- Opstil ligningen, og beregn opløseligheden af bariumsulfat i mol pr. liter.
- Hvor mange milligram bariumsulfat kan der opløses i 1,00 L vand?
Opgaven ligner eksemplet med sølvchlorid i afsnit B2.7. x er ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst BaSO4, og begge ioner får koncentrationen x.
Ligningen bliver Ko = x · x = x2 = 1,08 · 10−10 M2. Tag kvadratroden på begge sider. Til spørgsmål d bruges m = n · M.
Reaktionsskemaet er BaSO4(s) ⇌ Ba2+(aq) + SO42−(aq). x er ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst BaSO4, altså det antal mol BaSO4, der går i opløsning pr. liter.
Skemaet:
| BaSO4(s) | ⇌ | Ba2+(aq) | + | SO42−(aq) | |
|---|---|---|---|---|---|
| Start | fast stof | 0 M | 0 M | ||
| Ændring | opløses | +x | +x | ||
| Ligevægt | fast stof | x | x |
- Udtrykkene fra rækken Ligevægt sættes ind i opløselighedsproduktet:
\[ K_\mathrm{o} = x \cdot x = x^{2} = 1{,}08 \cdot 10^{-10}\ \mathrm{M^2} \]
Kvadratroden tages på begge sider:
\[ x = \sqrt{1{,}08 \cdot 10^{-10}\ \mathrm{M^2}} = 1{,}04 \cdot 10^{-5}\ \mathrm{M} \]
Opløseligheden er 1,04 · 10−5 M.
- I 1,00 L er der opløst 1,04 · 10−5 mol.
\[ m = n \cdot M = 1{,}04 \cdot 10^{-5}\ \mathrm{mol} \cdot 233{,}39\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} = 0{,}00243\ \mathrm{g} \]
Der kan opløses 2,43 mg bariumsulfat.
Opgave B2.7.5: Et salt med to ens ioner
Calciumfluorid, CaF2, har Ko = 3,5 · 10−11 M3.
CaF2(s) ⇌ Ca2+(aq) + 2 F−(aq)
- Forklar, hvad x står for, og lav skemaet med start, ændring og ligevægt under reaktionsskemaet.
- Opstil ligningen, og vis, at den kan skrives som 4x3 = 3,5 · 10−11 M3.
- Løs ligningen trin for trin uden et CAS-værktøj. Hvad er opløseligheden af calciumfluorid?
Opgaven ligner eksemplet med bly(II)chlorid i afsnit B2.7. x er ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst CaF2. Går der x mol salt i opløsning pr. liter, dannes der 2x mol F− pr. liter.
Rækken Ligevægt er x for Ca2+ og 2x for F−. Ligningen bliver Ko = x · (2x)2 = 3,5 · 10−11 M3. Udregn parentesen, divider med 4, og opløft begge sider til potensen 1/3.
- x er ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst CaF2, altså det antal mol CaF2, der går i opløsning pr. liter. Skemaet:
| CaF2(s) | ⇌ | Ca2+(aq) | + | 2 F−(aq) | |
|---|---|---|---|---|---|
| Start | fast stof | 0 M | 0 M | ||
| Ændring | opløses | +x | +2x | ||
| Ligevægt | fast stof | x | 2x |
- Udtrykkene fra rækken Ligevægt sættes ind i opløselighedsproduktet:
\[ K_\mathrm{o} = x \cdot (2x)^{2} = 3{,}5 \cdot 10^{-11}\ \mathrm{M^3} \]
Parentesen udregnes: (2x)2 = 22 · x2 = 4x2. Så bliver ligningen
\[ K_\mathrm{o} = x \cdot 4x^{2} = 4x^{3} = 3{,}5 \cdot 10^{-11}\ \mathrm{M^3} \]
- Begge sider divideres med 4:
\[ x^{3} = \frac{3{,}5 \cdot 10^{-11}\ \mathrm{M^3}}{4} = 8{,}75 \cdot 10^{-12}\ \mathrm{M^3} \]
Begge sider opløftes til potensen 1/3:
\[ x = \left(8{,}75 \cdot 10^{-12}\ \mathrm{M^3}\right)^{\frac{1}{3}} = 2{,}1 \cdot 10^{-4}\ \mathrm{M} \]
Opløseligheden af calciumfluorid er 2,1 · 10−4 M.
Opgave B2.7.6: Kommer der bundfald?
Beregn reaktionsbrøken for hver blanding, og afgør, om der dannes bundfald. Brug disse opløselighedsprodukter: 3,5 · 10−11 M3 for CaF2, 1,08 · 10−10 M2 for BaSO4 og 1,79 · 10−8 M3 for PbI2.
- [Ca2+] = 1,0 · 10−3 M og [F−] = 1,0 · 10−4 M
- [Ba2+] = 1,0 · 10−3 M og [SO42−] = 1,0 · 10−3 M
- [Pb2+] = 1,0 · 10−3 M og [I−] = 1,0 · 10−2 M
Skriv reaktionsbrøken op for hvert salt. Den ligner udtrykket for Ko. Er Y større end Ko, dannes der bundfald.
I blanding a er Y = [Ca2+] · [F−]2 = 1,0 · 10−3 M · (1,0 · 10−4 M)2. Husk at sætte koncentrationen af F− og I− i anden.
- Y = 1,0 · 10−3 M · (1,0 · 10−4 M)2 = 1,0 · 10−11 M3. Det er mindre end Ko, så der dannes ikke bundfald.
- Y = 1,0 · 10−3 M · 1,0 · 10−3 M = 1,0 · 10−6 M2. Det er større end Ko, så der dannes bundfald af BaSO4.
- Y = 1,0 · 10−3 M · (1,0 · 10−2 M)2 = 1,0 · 10−7 M3. Det er større end Ko, så der dannes bundfald af PbI2.
Opgave B2.7.7: Husk fortyndingen
25,0 mL 0,0040 M Pb(NO3)2 blandes med 75,0 mL 0,0040 M KI ved 20 °C. For bly(II)iodid er Ko = 1,79 · 10−8 M3.
- Hvad er blandingens rumfang?
- Beregn [Pb2+] og [I−] i blandingen.
- Beregn reaktionsbrøken.
- Dannes der bundfald?
Begge opløsninger bliver fortyndet, når de blandes. Find først stofmængden af hver ion med n = c · V, og del derefter med blandingens rumfang.
De 25,0 mL bliver til 100,0 mL, så bly(II)nitrat fylder 4 gange så meget som før, og koncentrationen bliver en fjerdedel. Reaktionsbrøken er [Pb2+] · [I−]2.
V = 25,0 mL + 75,0 mL = 100,0 mL
Koncentrationerne i blandingen er
\[ [\mathrm{Pb^{2+}}] = \frac{0{,}0040\ \mathrm{M} \cdot 25{,}0\ \mathrm{mL}}{100{,}0\ \mathrm{mL}} = 0{,}0010\ \mathrm{M} \]
\[ [\mathrm{I^-}] = \frac{0{,}0040\ \mathrm{M} \cdot 75{,}0\ \mathrm{mL}}{100{,}0\ \mathrm{mL}} = 0{,}0030\ \mathrm{M} \]
- Reaktionsbrøken er
\[ Y = [\mathrm{Pb^{2+}}] \cdot [\mathrm{I^-}]^{2} = 0{,}0010\ \mathrm{M} \cdot (0{,}0030\ \mathrm{M})^{2} = 9{,}0 \cdot 10^{-9}\ \mathrm{M^3} \]
- Nej. Y = 9,0 · 10−9 M3 er mindre end Ko = 1,79 · 10−8 M3, så blandingen er umættet og forbliver klar.
Opgave B2.7.8: Indgreb i en mættet opløsning
I et bægerglas står en mættet opløsning af bly(II)iodid med gult bundfald på bunden:
PbI2(s) ⇌ Pb2+(aq) + 2 I−(aq)
Hvad sker der med mængden af bundfald ved hvert indgreb? Begrund svarene med Y og Ko.
- Der opløses lidt kaliumiodid i væsken.
- Der hældes mere vand i glasset.
- Der kommes mere fast bly(II)iodid i glasset.
- Glasset varmes op. For bly(II)iodid bliver Ko større, når temperaturen stiger.
Før indgrebet er Y = Ko. Find ud af, om indgrebet ændrer Y eller Ko, og hvilken af de to der bliver størst.
Er Y større end Ko, forskydes ligevægten mod venstre, og der dannes mere bundfald. Er Y mindre end Ko, forskydes den mod højre, og bundfald går i opløsning.
- Der kommer mere bundfald. [I−] stiger, så Y bliver større end Ko, og ligevægten forskydes mod venstre.
- Noget af bundfaldet går i opløsning. Begge koncentrationer bliver mindre, så Y bliver mindre end Ko, og ligevægten forskydes mod højre.
- Der sker ingenting med ligevægten. Det faste salt er ikke med i reaktionsbrøken, så Y er stadig lig med Ko. Det ekstra salt lægger sig bare på bunden.
- Noget af bundfaldet går i opløsning. Ko bliver større, så Y er nu mindre end Ko, og ligevægten forskydes mod højre.
Opgaver med fødevaretema
Kalk i vandhanen, nyresten og rent drikkevand handler alle om tungtopløselige salte.
Opgave B2.7.mad.1: Kalk i hårdt vand
Kalk er calciumcarbonat, CaCO3, som har Ko = 3,4 · 10−9 M2. I hårdt vand fra hanen er [Ca2+] = 2,5 · 10−3 M og [CO32−] = 4,0 · 10−6 M.
- Opskriv reaktionsbrøken for ligevægten CaCO3(s) ⇌ Ca2+(aq) + CO32−(aq).
- Beregn reaktionsbrøken for vandet fra hanen.
- Er vandet umættet, mættet eller overmættet med kalk?
- Et blødgøringsanlæg fjerner calciumioner, så [Ca2+] = 5,0 · 10−4 M. Kan der nu dannes kalk?
Reaktionsbrøken er [Ca2+] · [CO32−]. Sammenlign den med Ko.
På lommeregneren tastes 2,5E−3 gange 4,0E−6. I spørgsmål d er det kun koncentrationen af calciumioner, der er ændret.
- Y = [Ca2+] · [CO32−]
- Y = 2,5 · 10−3 M · 4,0 · 10−6 M = 1,0 · 10−8 M2
- Overmættet. Y er større end Ko, så der kan dannes kalk i rør, kedler og kaffemaskiner.
- Nej. Nu er Y = 5,0 · 10−4 M · 4,0 · 10−6 M = 2,0 · 10−9 M2, som er mindre end Ko. Vandet er umættet.
Opgave B2.7.mad.2: Rabarber og nyresten
Rabarber og spinat indeholder oxalationer, C2O42−. Sammen med calciumioner danner de det tungtopløselige salt calciumoxalat, som de fleste nyresten består af:
CaC2O4(s) ⇌ Ca2+(aq) + C2O42−(aq)
Opløselighedsproduktet er 2,3 · 10−9 M2, og molarmassen for calciumoxalat er 128,10 g/mol.
- Beregn opløseligheden af calciumoxalat i mol pr. liter.
- Hvor mange milligram calciumoxalat kan der opløses i 1,00 L vand?
- Man spiser ofte rabarbergrød med mælk eller fløde, som indeholder mange calciumioner. Så dannes bundfaldet allerede i tarmen. Forklar, hvorfor det beskytter nyrerne.
x er ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst calciumoxalat. Begge ioner får koncentrationen x, så Ko = x · x.
x er kvadratroden af 2,3 · 10−9. Til spørgsmål c: Et bundfald i tarmen kan ikke optages i blodet.
- x er ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst CaC2O4. Begge ioner får koncentrationen x:
\[ K_\mathrm{o} = x \cdot x = x^{2} = 2{,}3 \cdot 10^{-9}\ \mathrm{M^2} \]
Kvadratroden tages på begge sider:
\[ x = \sqrt{2{,}3 \cdot 10^{-9}\ \mathrm{M^2}} = 4{,}8 \cdot 10^{-5}\ \mathrm{M} \]
- I 1,00 L er der opløst 4,8 · 10−5 mol.
\[ m = n \cdot M = 4{,}8 \cdot 10^{-5}\ \mathrm{mol} \cdot 128{,}10\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} = 0{,}0061\ \mathrm{g} \]
Der kan opløses 6,1 mg calciumoxalat.
- Når oxalationerne bliver bundet som fast calciumoxalat i tarmen, bliver de ikke optaget i blodet. Så når de ikke frem til nyrerne, hvor de ellers kunne danne bundfald med calciumioner.
Opgave B2.7.mad.3: Chlorid i drikkevand
Man kan vise, at der er chloridioner i vand, ved at dryppe sølvnitrat i. Så dannes der et hvidt bundfald af sølvchlorid, som har Ko = 1,8 · 10−10 M2. I en prøve tilsættes der så meget sølvnitrat, at [Ag+] = 1,0 · 10−4 M.
- I vand fra hanen er [Cl−] = 1,0 · 10−3 M. Beregn reaktionsbrøken, og afgør, om der dannes bundfald.
- I demineraliseret vand er [Cl−] = 1,0 · 10−7 M. Dannes der bundfald?
- Hvor stor skal [Cl−] mindst være, for at opløsningen bliver mættet?
Reaktionsbrøken er [Ag+] · [Cl−].
Til spørgsmål c: Opløsningen er mættet, når Y = Ko. Så er [Cl−] = Ko / [Ag+].
Y = 1,0 · 10−4 M · 1,0 · 10−3 M = 1,0 · 10−7 M2. Det er større end Ko, så der dannes hvidt bundfald.
Y = 1,0 · 10−4 M · 1,0 · 10−7 M = 1,0 · 10−11 M2. Det er mindre end Ko, så vandet forbliver klart.
Koncentrationen skal mindst være
\[ [\mathrm{Cl^-}] = \frac{K_\mathrm{o}}{[\mathrm{Ag^+}]} = \frac{1{,}8 \cdot 10^{-10}\ \mathrm{M^2}}{1{,}0 \cdot 10^{-4}\ \mathrm{M}} = 1{,}8 \cdot 10^{-6}\ \mathrm{M} \]