Opgaver til B2.7

Opgaverne hører til afsnit B2.7 Opløselighedsprodukt. Prøv selv, før du åbner hjælpen under opgaven.

Opgave B2.7.1: De vigtigste ord

  1. Hvad er et bundfald?
  2. Hvad er en mættet opløsning?
  3. Hvad er et salts opløselighed?
  4. Hvad er opløselighedsproduktet?

Læs afsnittene Fra to klare opløsninger til et gult bundfald, En mættet opløsning og Opløselighedsproduktet.

En mættet opløsning er i ligevægt med det faste salt. Opløselighedsproduktet er en ligevægtskonstant.

  1. Et fast stof, der dannes i en væske, fx når to opløsninger blandes.
  2. En opløsning, der er i ligevægt med det faste salt. Den indeholder så meget opløst salt, som vandet kan rumme ved den temperatur.
  3. Den mængde salt, der er opløst i en mættet opløsning. Den angives i mol pr. liter eller i gram pr. 100 mL.
  4. Ligevægtskonstanten for et salts opløselighedsligevægt. Den har symbolet Ko.

Opgave B2.7.2: Skriv opløselighedsproduktet

Opskriv udtrykket for opløselighedsproduktet for hvert salt, og find enheden.

  1. AgBr(s) ⇌ Ag+(aq) + Br−(aq)
  2. CaF2(s) ⇌ Ca2+(aq) + 2 F−(aq)
  3. Ag2CrO4(s) ⇌ 2 Ag+(aq) + CrO42−(aq)
  4. Ca3(PO4)2(s) ⇌ 3 Ca2+(aq) + 2 PO43−(aq)

Det faste salt er ikke med, så der er ingen brøkstreg. Koefficienterne bliver til eksponenter.

I ligevægt b har F− koefficienten 2, så udtrykket er [Ca2+] · [F−]2. Der ganges tre koncentrationer med hinanden, så enheden er M3.

  1. Ko = [Ag+] · [Br−], enhed M2
  2. Ko = [Ca2+] · [F−]2, enhed M3
  3. Ko = [Ag+]2 · [CrO42−], enhed M3
  4. Ko = [Ca2+]3 · [PO43−]2, enhed M5

Opgave B2.7.3: Fra opløselighed til opløselighedsprodukt

I en mættet opløsning af sølvbromid, AgBr, er der opløst 7,3 · 10−7 mol pr. liter.

  1. Hvad er [Ag+] og [Br−] i den mættede opløsning?
  2. Beregn opløselighedsproduktet for sølvbromid.
  3. For sølvchlorid er Ko = 1,8 · 10−10 M2. Hvilket af de to salte er mest tungtopløseligt?

Hver formelenhed AgBr giver én Ag+ og én Br−.

Begge koncentrationer er 7,3 · 10−7 M. Opløselighedsproduktet er [Ag+] · [Br−].

  1. [Ag+] = [Br−] = 7,3 · 10−7 M

  2. Opløselighedsproduktet er

\[ K_\mathrm{o} = [\mathrm{Ag^+}] \cdot [\mathrm{Br^-}] = 7{,}3 \cdot 10^{-7}\ \mathrm{M} \cdot 7{,}3 \cdot 10^{-7}\ \mathrm{M} = 5{,}3 \cdot 10^{-13}\ \mathrm{M^2} \]

  1. Sølvbromid. De to salte er af samme type, så de kan sammenlignes direkte, og sølvbromid har det mindste opløselighedsprodukt.

Opgave B2.7.4: Fra opløselighedsprodukt til opløselighed

Bariumsulfat, BaSO4, har Ko = 1,08 · 10−10 M2. Molarmassen er 233,39 g/mol.

  1. Opskriv reaktionsskemaet for opløselighedsligevægten, og forklar, hvad x står for.
  2. Lav skemaet med start, ændring og ligevægt under reaktionsskemaet.
  3. Opstil ligningen, og beregn opløseligheden af bariumsulfat i mol pr. liter.
  4. Hvor mange milligram bariumsulfat kan der opløses i 1,00 L vand?

Opgaven ligner eksemplet med sølvchlorid i afsnit B2.7. x er ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst BaSO4, og begge ioner får koncentrationen x.

Ligningen bliver Ko = x · x = x2 = 1,08 · 10−10 M2. Tag kvadratroden på begge sider. Til spørgsmål d bruges m = n · M.

  1. Reaktionsskemaet er BaSO4(s) ⇌ Ba2+(aq) + SO42−(aq). x er ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst BaSO4, altså det antal mol BaSO4, der går i opløsning pr. liter.

  2. Skemaet:

BaSO4(s) ⇌ Ba2+(aq) + SO42−(aq)
Start fast stof 0 M 0 M
Ændring opløses +x +x
Ligevægt fast stof x x
  1. Udtrykkene fra rækken Ligevægt sættes ind i opløselighedsproduktet:

\[ K_\mathrm{o} = x \cdot x = x^{2} = 1{,}08 \cdot 10^{-10}\ \mathrm{M^2} \]

Kvadratroden tages på begge sider:

\[ x = \sqrt{1{,}08 \cdot 10^{-10}\ \mathrm{M^2}} = 1{,}04 \cdot 10^{-5}\ \mathrm{M} \]

Opløseligheden er 1,04 · 10−5 M.

  1. I 1,00 L er der opløst 1,04 · 10−5 mol.

\[ m = n \cdot M = 1{,}04 \cdot 10^{-5}\ \mathrm{mol} \cdot 233{,}39\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} = 0{,}00243\ \mathrm{g} \]

Der kan opløses 2,43 mg bariumsulfat.

Opgave B2.7.5: Et salt med to ens ioner

Calciumfluorid, CaF2, har Ko = 3,5 · 10−11 M3.

CaF2(s) ⇌ Ca2+(aq) + 2 F−(aq)

  1. Forklar, hvad x står for, og lav skemaet med start, ændring og ligevægt under reaktionsskemaet.
  2. Opstil ligningen, og vis, at den kan skrives som 4x3 = 3,5 · 10−11 M3.
  3. Løs ligningen trin for trin uden et CAS-værktøj. Hvad er opløseligheden af calciumfluorid?

Opgaven ligner eksemplet med bly(II)chlorid i afsnit B2.7. x er ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst CaF2. Går der x mol salt i opløsning pr. liter, dannes der 2x mol F− pr. liter.

Rækken Ligevægt er x for Ca2+ og 2x for F−. Ligningen bliver Ko = x · (2x)2 = 3,5 · 10−11 M3. Udregn parentesen, divider med 4, og opløft begge sider til potensen 1/3.

  1. x er ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst CaF2, altså det antal mol CaF2, der går i opløsning pr. liter. Skemaet:
CaF2(s) ⇌ Ca2+(aq) + 2 F−(aq)
Start fast stof 0 M 0 M
Ændring opløses +x +2x
Ligevægt fast stof x 2x
  1. Udtrykkene fra rækken Ligevægt sættes ind i opløselighedsproduktet:

\[ K_\mathrm{o} = x \cdot (2x)^{2} = 3{,}5 \cdot 10^{-11}\ \mathrm{M^3} \]

Parentesen udregnes: (2x)2 = 22 · x2 = 4x2. Så bliver ligningen

\[ K_\mathrm{o} = x \cdot 4x^{2} = 4x^{3} = 3{,}5 \cdot 10^{-11}\ \mathrm{M^3} \]

  1. Begge sider divideres med 4:

\[ x^{3} = \frac{3{,}5 \cdot 10^{-11}\ \mathrm{M^3}}{4} = 8{,}75 \cdot 10^{-12}\ \mathrm{M^3} \]

Begge sider opløftes til potensen 1/3:

\[ x = \left(8{,}75 \cdot 10^{-12}\ \mathrm{M^3}\right)^{\frac{1}{3}} = 2{,}1 \cdot 10^{-4}\ \mathrm{M} \]

Opløseligheden af calciumfluorid er 2,1 · 10−4 M.

Opgave B2.7.6: Kommer der bundfald?

Beregn reaktionsbrøken for hver blanding, og afgør, om der dannes bundfald. Brug disse opløselighedsprodukter: 3,5 · 10−11 M3 for CaF2, 1,08 · 10−10 M2 for BaSO4 og 1,79 · 10−8 M3 for PbI2.

  1. [Ca2+] = 1,0 · 10−3 M og [F−] = 1,0 · 10−4 M
  2. [Ba2+] = 1,0 · 10−3 M og [SO42−] = 1,0 · 10−3 M
  3. [Pb2+] = 1,0 · 10−3 M og [I−] = 1,0 · 10−2 M

Skriv reaktionsbrøken op for hvert salt. Den ligner udtrykket for Ko. Er Y større end Ko, dannes der bundfald.

I blanding a er Y = [Ca2+] · [F−]2 = 1,0 · 10−3 M · (1,0 · 10−4 M)2. Husk at sætte koncentrationen af F− og I− i anden.

  1. Y = 1,0 · 10−3 M · (1,0 · 10−4 M)2 = 1,0 · 10−11 M3. Det er mindre end Ko, så der dannes ikke bundfald.
  2. Y = 1,0 · 10−3 M · 1,0 · 10−3 M = 1,0 · 10−6 M2. Det er større end Ko, så der dannes bundfald af BaSO4.
  3. Y = 1,0 · 10−3 M · (1,0 · 10−2 M)2 = 1,0 · 10−7 M3. Det er større end Ko, så der dannes bundfald af PbI2.

Opgave B2.7.7: Husk fortyndingen

25,0 mL 0,0040 M Pb(NO3)2 blandes med 75,0 mL 0,0040 M KI ved 20 °C. For bly(II)iodid er Ko = 1,79 · 10−8 M3.

  1. Hvad er blandingens rumfang?
  2. Beregn [Pb2+] og [I−] i blandingen.
  3. Beregn reaktionsbrøken.
  4. Dannes der bundfald?

Begge opløsninger bliver fortyndet, når de blandes. Find først stofmængden af hver ion med n = c · V, og del derefter med blandingens rumfang.

De 25,0 mL bliver til 100,0 mL, så bly(II)nitrat fylder 4 gange så meget som før, og koncentrationen bliver en fjerdedel. Reaktionsbrøken er [Pb2+] · [I−]2.

  1. V = 25,0 mL + 75,0 mL = 100,0 mL

  2. Koncentrationerne i blandingen er

\[ [\mathrm{Pb^{2+}}] = \frac{0{,}0040\ \mathrm{M} \cdot 25{,}0\ \mathrm{mL}}{100{,}0\ \mathrm{mL}} = 0{,}0010\ \mathrm{M} \]

\[ [\mathrm{I^-}] = \frac{0{,}0040\ \mathrm{M} \cdot 75{,}0\ \mathrm{mL}}{100{,}0\ \mathrm{mL}} = 0{,}0030\ \mathrm{M} \]

  1. Reaktionsbrøken er

\[ Y = [\mathrm{Pb^{2+}}] \cdot [\mathrm{I^-}]^{2} = 0{,}0010\ \mathrm{M} \cdot (0{,}0030\ \mathrm{M})^{2} = 9{,}0 \cdot 10^{-9}\ \mathrm{M^3} \]

  1. Nej. Y = 9,0 · 10−9 M3 er mindre end Ko = 1,79 · 10−8 M3, så blandingen er umættet og forbliver klar.

Opgave B2.7.8: Indgreb i en mættet opløsning

I et bægerglas står en mættet opløsning af bly(II)iodid med gult bundfald på bunden:

PbI2(s) ⇌ Pb2+(aq) + 2 I−(aq)

Hvad sker der med mængden af bundfald ved hvert indgreb? Begrund svarene med Y og Ko.

  1. Der opløses lidt kaliumiodid i væsken.
  2. Der hældes mere vand i glasset.
  3. Der kommes mere fast bly(II)iodid i glasset.
  4. Glasset varmes op. For bly(II)iodid bliver Ko større, når temperaturen stiger.

Før indgrebet er Y = Ko. Find ud af, om indgrebet ændrer Y eller Ko, og hvilken af de to der bliver størst.

Er Y større end Ko, forskydes ligevægten mod venstre, og der dannes mere bundfald. Er Y mindre end Ko, forskydes den mod højre, og bundfald går i opløsning.

  1. Der kommer mere bundfald. [I−] stiger, så Y bliver større end Ko, og ligevægten forskydes mod venstre.
  2. Noget af bundfaldet går i opløsning. Begge koncentrationer bliver mindre, så Y bliver mindre end Ko, og ligevægten forskydes mod højre.
  3. Der sker ingenting med ligevægten. Det faste salt er ikke med i reaktionsbrøken, så Y er stadig lig med Ko. Det ekstra salt lægger sig bare på bunden.
  4. Noget af bundfaldet går i opløsning. Ko bliver større, så Y er nu mindre end Ko, og ligevægten forskydes mod højre.

Opgaver med fødevaretema

Kalk i vandhanen, nyresten og rent drikkevand handler alle om tungtopløselige salte.

Opgave B2.7.mad.1: Kalk i hårdt vand

Kalk er calciumcarbonat, CaCO3, som har Ko = 3,4 · 10−9 M2. I hårdt vand fra hanen er [Ca2+] = 2,5 · 10−3 M og [CO32−] = 4,0 · 10−6 M.

  1. Opskriv reaktionsbrøken for ligevægten CaCO3(s) ⇌ Ca2+(aq) + CO32−(aq).
  2. Beregn reaktionsbrøken for vandet fra hanen.
  3. Er vandet umættet, mættet eller overmættet med kalk?
  4. Et blødgøringsanlæg fjerner calciumioner, så [Ca2+] = 5,0 · 10−4 M. Kan der nu dannes kalk?

Reaktionsbrøken er [Ca2+] · [CO32−]. Sammenlign den med Ko.

På lommeregneren tastes 2,5E−3 gange 4,0E−6. I spørgsmål d er det kun koncentrationen af calciumioner, der er ændret.

  1. Y = [Ca2+] · [CO32−]
  2. Y = 2,5 · 10−3 M · 4,0 · 10−6 M = 1,0 · 10−8 M2
  3. Overmættet. Y er større end Ko, så der kan dannes kalk i rør, kedler og kaffemaskiner.
  4. Nej. Nu er Y = 5,0 · 10−4 M · 4,0 · 10−6 M = 2,0 · 10−9 M2, som er mindre end Ko. Vandet er umættet.

Opgave B2.7.mad.2: Rabarber og nyresten

Rabarber og spinat indeholder oxalationer, C2O42−. Sammen med calciumioner danner de det tungtopløselige salt calciumoxalat, som de fleste nyresten består af:

CaC2O4(s) ⇌ Ca2+(aq) + C2O42−(aq)

Opløselighedsproduktet er 2,3 · 10−9 M2, og molarmassen for calciumoxalat er 128,10 g/mol.

  1. Beregn opløseligheden af calciumoxalat i mol pr. liter.
  2. Hvor mange milligram calciumoxalat kan der opløses i 1,00 L vand?
  3. Man spiser ofte rabarbergrød med mælk eller fløde, som indeholder mange calciumioner. Så dannes bundfaldet allerede i tarmen. Forklar, hvorfor det beskytter nyrerne.

x er ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst calciumoxalat. Begge ioner får koncentrationen x, så Ko = x · x.

x er kvadratroden af 2,3 · 10−9. Til spørgsmål c: Et bundfald i tarmen kan ikke optages i blodet.

  1. x er ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst CaC2O4. Begge ioner får koncentrationen x:

\[ K_\mathrm{o} = x \cdot x = x^{2} = 2{,}3 \cdot 10^{-9}\ \mathrm{M^2} \]

Kvadratroden tages på begge sider:

\[ x = \sqrt{2{,}3 \cdot 10^{-9}\ \mathrm{M^2}} = 4{,}8 \cdot 10^{-5}\ \mathrm{M} \]

  1. I 1,00 L er der opløst 4,8 · 10−5 mol.

\[ m = n \cdot M = 4{,}8 \cdot 10^{-5}\ \mathrm{mol} \cdot 128{,}10\ \dfrac{\mathrm{g}}{\mathrm{mol}} = 0{,}0061\ \mathrm{g} \]

Der kan opløses 6,1 mg calciumoxalat.

  1. Når oxalationerne bliver bundet som fast calciumoxalat i tarmen, bliver de ikke optaget i blodet. Så når de ikke frem til nyrerne, hvor de ellers kunne danne bundfald med calciumioner.

Opgave B2.7.mad.3: Chlorid i drikkevand

Man kan vise, at der er chloridioner i vand, ved at dryppe sølvnitrat i. Så dannes der et hvidt bundfald af sølvchlorid, som har Ko = 1,8 · 10−10 M2. I en prøve tilsættes der så meget sølvnitrat, at [Ag+] = 1,0 · 10−4 M.

  1. I vand fra hanen er [Cl−] = 1,0 · 10−3 M. Beregn reaktionsbrøken, og afgør, om der dannes bundfald.
  2. I demineraliseret vand er [Cl−] = 1,0 · 10−7 M. Dannes der bundfald?
  3. Hvor stor skal [Cl−] mindst være, for at opløsningen bliver mættet?

Reaktionsbrøken er [Ag+] · [Cl−].

Til spørgsmål c: Opløsningen er mættet, når Y = Ko. Så er [Cl−] = Ko / [Ag+].

  1. Y = 1,0 · 10−4 M · 1,0 · 10−3 M = 1,0 · 10−7 M2. Det er større end Ko, så der dannes hvidt bundfald.

  2. Y = 1,0 · 10−4 M · 1,0 · 10−7 M = 1,0 · 10−11 M2. Det er mindre end Ko, så vandet forbliver klart.

  3. Koncentrationen skal mindst være

\[ [\mathrm{Cl^-}] = \frac{K_\mathrm{o}}{[\mathrm{Ag^+}]} = \frac{1{,}8 \cdot 10^{-10}\ \mathrm{M^2}}{1{,}0 \cdot 10^{-4}\ \mathrm{M}} = 1{,}8 \cdot 10^{-6}\ \mathrm{M} \]