Her er kapitel B1, Reaktionshastighed, samlet på én side. Sæt flueben ved det, du kan. Er du i tvivl, så åbn Kort sagt, eller læs afsnittet igen.
B1.1 Reaktionshastighed
Det skal du kunne
- forklare, hvad reaktionshastighed er, og hvilken enhed den har
- beregne en gennemsnitshastighed ud fra en tabel eller en graf
- finde hastigheden til et bestemt tidspunkt ved hjælp af en tangent
- regne om mellem hastighederne for to stoffer i samme reaktion
- give eksempler på, hvordan man kan følge en reaktion
- Reaktionshastigheden er ændringen i et stofs koncentration pr. tid. Enheden er M/s.
- Gennemsnitshastigheden er ændringen i koncentration divideret med den tid, der er gået.
- Hastigheden til et bestemt tidspunkt er hældningen på tangenten til kurven.
- Hastigheden er størst i begyndelsen og falder, mens reaktionen forløber.
- Hastighederne for to stoffer i samme reaktion forholder sig som koefficienterne.
B1.2 Koncentration og sammenstød
Det skal du kunne
- forklare med sammenstød, hvorfor en højere koncentration giver en større reaktionshastighed
- forklare, hvorfor et fint pulver reagerer hurtigere end en klump
- opstille et hastighedsudtryk ud fra måledata
- beregne hastighedskonstanten og bruge hastighedsudtrykket
- forklare idéen i forsøget med thiosulfat og syre
- Partikler reagerer, når de støder sammen. En højere koncentration giver flere sammenstød og en større hastighed.
- Et fast stof reagerer kun på overfladen. Et fint pulver reagerer hurtigere end en klump.
- Hastighedsudtrykket har formen v = k · [A]x · [B]y.
- Eksponenterne findes ved forsøg, hvor én koncentration ændres ad gangen. De kan ikke ses i reaktionsskemaet.
- I forsøget med thiosulfat og syre er 1/Δt et mål for reaktionshastigheden.
B1.3 Aktiveringsenergi
Det skal du kunne
- forklare, hvorfor ikke alle sammenstød fører til en reaktion
- aflæse aktiveringsenergien på en energiprofil
- afgøre ud fra en energiprofil, om en reaktion er exoterm eller endoterm
- forklare, hvorfor en reaktion med høj aktiveringsenergi går langsomt
- Kun sammenstød med energi nok og den rigtige retning fører til en reaktion.
- Aktiveringsenergien, Ea, er den mindste energi, der skal til. På energiprofilen er den højden fra reaktanterne op til toppen.
- På toppen af energiprofilen findes det aktiverede kompleks.
- Jo højere aktiveringsenergi, jo langsommere går reaktionen.
- En exoterm reaktion afgiver energi, og en endoterm reaktion optager energi.
B1.4 Temperatur
Det skal du kunne
- forklare, hvad temperatur er på mikroniveau
- forklare, hvorfor en lille stigning i temperaturen kan give en stor stigning i reaktionshastigheden
- bruge tommelfingerreglen om 10 °C til at vurdere, hvor meget hastigheden ændrer sig
- Temperaturen er et mål for molekylernes gennemsnitlige bevægelsesenergi.
- Ved en højere temperatur støder molekylerne lidt oftere sammen, og mange flere af dem har energi nok til at reagere.
- Det er især antallet af molekyler med energi over aktiveringsenergien, der får hastigheden til at stige.
- Tommelfingerreglen siger, at hastigheden omtrent fordobles, når temperaturen stiger 10 °C.
B1.5 Katalysatorer og enzymer
Det skal du kunne
- forklare, hvad en katalysator er, og hvordan den virker
- vise på en energiprofil, hvad en katalysator ændrer
- forklare, hvad en inhibitor er
- forklare, hvordan et enzym virker, og hvorfor det er følsomt over for temperatur
- En katalysator får en reaktion til at gå hurtigere uden selv at blive brugt.
- Katalysatoren giver reaktionen en vej med lavere aktiveringsenergi. Den ændrer ikke på produkterne eller på den energi, der afgives.
- En inhibitor får en reaktion til at gå langsommere.
- Et enzym er et protein, der virker som katalysator. Substratet passer i enzymets aktive center som en nøgle i en lås.
- Enzymer arbejder hurtigst ved deres optimum og denaturerer, hvis de bliver for varme.