Repetition af kapitel B2

Her er kapitel B2, Kemisk ligevægt, samlet på én side. Sæt flueben ved det, du kan. Er du i tvivl, så åbn Kort sagt, eller læs afsnittet igen.

B2.1 Kemisk ligevægt

Det skal du kunne

  • forklare, hvad en reversibel reaktion er
  • forklare, hvad det vil sige, at en reaktion er i ligevægt
  • forklare, hvorfor en kemisk ligevægt kaldes dynamisk
  • aflæse på en graf, hvornår en reaktion er kommet i ligevægt
  • En reversibel reaktion kan gå begge veje og skrives med en dobbeltpil.
  • En reaktion er i ligevægt, når koncentrationerne ikke længere ændrer sig.
  • Ligevægten er dynamisk: begge reaktioner forløber hele tiden, men lige hurtigt.
  • Ved ligevægt er der som regel ikke lige meget af reaktanter og produkter.
  • Den samme ligevægt nås, uanset hvilken side man begynder fra.

B2.2 Ligevægtsloven

Det skal du kunne

  • opskrive reaktionsbrøken for en reaktion
  • forklare, hvad ligevægtsloven siger
  • beregne ligevægtskonstanten ud fra koncentrationerne ved ligevægt
  • beregne en ukendt koncentration ved ligevægt
  • vurdere ud fra ligevægtskonstantens størrelse, om der er mest af reaktanter eller produkter
  • Reaktionsbrøken, Y, har produkterne over brøkstregen og reaktanterne under. Koefficienterne er eksponenter.
  • Faste stoffer og opløsningsmidlet er ikke med i reaktionsbrøken.
  • Ligevægtsloven siger, at Y = K ved ligevægt.
  • Ligevægtskonstanten, K, afhænger kun af temperaturen.
  • En stor K betyder, at ligevægten er forskudt mod højre. En lille K betyder, at den er forskudt mod venstre.

B2.3 Beregninger med ligevægtskonstanten

Det skal du kunne

  • forklare, hvad x står for i en ligevægtsberegning
  • opstille et skema med start, ændring og ligevægt
  • opstille en ligning ud fra ligevægtsloven og løse den med et CAS-værktøj
  • vælge den løsning, der giver mening, og beregne koncentrationerne ved ligevægt
  • x er den koncentration af reaktant, der bliver omdannet frem til ligevægt.
  • Skemaet har rækkerne start, ændring og ligevægt. Koefficienterne bestemmer ændringerne.
  • Udtrykkene for ligevægt sættes ind i ligevægtsloven, og ligningen løses med et CAS-værktøj.
  • Kun den løsning, der giver positive koncentrationer, kan bruges.
  • Resultatet tjekkes ved at regne reaktionsbrøken ud. Den skal give K.

B2.4 Når blandingen ikke er i ligevægt

Det skal du kunne

  • beregne reaktionsbrøken for en blanding, der ikke er i ligevægt
  • afgøre ved at sammenligne Y og K, om en blanding er i ligevægt
  • forudsige, hvilken vej reaktionen forløber for at nå ligevægt
  • Reaktionsbrøken, Y, kan beregnes for enhver blanding, også når den ikke er i ligevægt.
  • Er Y = K, er blandingen i ligevægt.
  • Er Y < K, forløber reaktionen mod højre.
  • Er Y > K, forløber reaktionen mod venstre.
  • Reaktionen går altid den vej, der bringer Y nærmere K.

B2.5 Indgreb i en ligevægt

Det skal du kunne

  • forklare, hvad et indgreb i en ligevægt er
  • forudsige, hvilken vej en ligevægt forskydes, når en koncentration ændres
  • begrunde forskydningen både med Y og K og med Le Chateliers princip
  • aflæse et indgreb og en forskydning på en graf
  • Et indgreb bringer en blanding ud af ligevægt, og ligevægten forskydes, indtil Y igen er lig med K.
  • Tilsættes en reaktant, eller fjernes et produkt, forskydes ligevægten mod højre.
  • Tilsættes et produkt, eller fjernes en reaktant, forskydes ligevægten mod venstre.
  • Le Chateliers princip siger, at forskydningen formindsker virkningen af indgrebet.
  • En ændring af en koncentration ændrer ikke på K.

B2.6 Temperatur og rumfang

Det skal du kunne

  • forudsige, hvilken vej en ligevægt forskydes, når temperaturen ændres
  • forklare, at ligevægtskonstanten ændrer sig med temperaturen
  • forudsige, hvilken vej en ligevægt mellem gasser forskydes, når rumfanget ændres
  • forklare, hvorfor en katalysator ikke forskyder en ligevægt
  • Temperaturen er det eneste indgreb, der ændrer ligevægtskonstanten.
  • Opvarmning forskyder ligevægten i den endoterme retning, og afkøling forskyder den i den exoterme retning.
  • Et mindre rumfang forskyder en ligevægt mellem gasser mod den side, der har færrest gasmolekyler.
  • Er der lige mange gasmolekyler på begge sider, betyder rumfanget ingenting.
  • En katalysator forskyder ikke ligevægten. Den får den kun til at indstille sig hurtigere.

B2.7 Opløselighedsprodukt

Det skal du kunne

  • forklare, hvad en mættet opløsning og et salts opløselighed er
  • opskrive opløselighedsproduktet for et salt
  • beregne et salts opløselighed ud fra opløselighedsproduktet
  • afgøre med Y og Ko, om der dannes bundfald, når to opløsninger blandes
  • Et tungtopløseligt salt danner bundfald, men en lille del af saltet er altid opløst.
  • I en mættet opløsning er der ligevægt mellem det faste salt og ionerne i opløsningen.
  • Opløselighedsproduktet, Ko, er ligevægtskonstanten for opløselighedsligevægten. Det faste salt er ikke med.
  • I beregninger er x ændringen i stofmængdekoncentrationen af opløst salt. Det er saltets opløselighed i mol pr. liter.
  • Er Y større end Ko i en blanding, dannes der bundfald. Er Y mindre end Ko, forbliver blandingen klar.