Her står fagordene fra kapitel B4, Funktionelle grupper , i den rækkefølge, de kommer i afsnittene. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.
B4.1 Carbonhydriders reaktioner
substitution Reaktion, hvor et atom bliver skiftet ud med et andet. Alkaner reagerer sådan med chlor og brom, når der er lys.
halogenalkan Stof, hvor hydrogen på en carbonkæde er skiftet ud med chlor eller brom. Chlormethan og 2-brompropan er eksempler.
umættet Siges om et carbonhydrid med en dobbeltbinding eller en tripelbinding, som let reagerer. Det gælder alkener og alkyner.
addition Reaktion, hvor en dobbeltbinding åbner sig, og hvert carbonatom får et nyt atom på. To stoffer bliver til ét.
polyaddition Reaktion, hvor tusindvis af alkenmolekyler bliver sat sammen til én lang kæde. Dobbeltbindingerne åbner sig, og sådan laves plast.
monomer Det lille molekyle, der bliver sat sammen i tusindvis til en lang kæde. Ethen er et eksempel.
polymer Den lange kæde, der dannes, når tusindvis af små molekyler bliver sat sammen. Plasten i poser og flasker er et eksempel.
makromolekyle Kæmpestor partikel, hvor tusindvis af atomer er bundet sammen. Polyethen og proteiner er eksempler.
elimination Reaktion, hvor to atomer eller grupper på nabocarbonatomer fjernes, så der dannes C=C. Ét stof bliver til to.
B4.2 Alkoholer
alkohol Organisk stof med en eller flere OH-grupper på et carbonatom. Navnet ender på -ol .
hydroxygruppe Atomerne −OH, når de sidder på et carbonatom. De gør stoffet til en alkohol.
primær alkohol OH-gruppen sidder på et carbonatom, der er bundet til ét andet carbonatom. Ethanol er et eksempel.
sekundær alkohol OH-gruppen sidder på et carbonatom, der er bundet til to andre carbonatomer. Propan-2-ol er et eksempel.
tertiær alkohol OH-gruppen sidder på et carbonatom, der er bundet til tre andre carbonatomer. Den sidder ved en forgrening.
gæring Proces, hvor levende celler omdanner sukker til ethanol og carbondioxid. Sådan dannes ethanolen i øl og vin.
kondensation Reaktion, hvor to molekyler sættes sammen, og der fraspaltes et lille molekyle. Det er næsten altid vand.
B4.3 Aldehyder og ketoner
carbonylgruppe Atomerne C=O med en dobbeltbinding imellem. Findes i både aldehyder og ketoner.
aldehyd Stof, hvor C=O sidder for enden af kæden med et hydrogenatom på carbonatomet. Navnet ender på -al .
keton Stof, hvor C=O sidder inde i kæden, så carbonatomet er bundet til to andre carbonatomer. Navnet ender på -on .
DNPH Stof, der giver gult eller orange bundfald med både aldehyder og ketoner. Det viser, at der er C=O i molekylet.
Tollens’ test Undersøgelse med sølvioner i basisk opløsning. Et aldehyd giver et blankt sølvspejl i glasset, men en keton gør ikke.
B4.4 Carboxylsyrer
carboxylsyre Organisk stof med gruppen −COOH, som kan afgive en hydron. Findes i eddike, citroner og yoghurt.
carboxylgruppe Atomerne −COOH. C=O og OH sidder på det samme atom, og hydrogenatomet kan afgives som en hydron.
svag syre Stof, hvor kun en lille del af molekylerne har afgivet en hydron i vand. I eddike er det omkring 1 %.
sæbe Natriumsalte af fedtsyrer. Ionen har en ladet, hydrofil ende og en lang, hydrofob hale, så fedt kan blandes med vand.
B4.5 Estere
ester Stof, der dannes af en carboxylsyre og en alkohol, mens der fraspaltes vand. Mange dufter af frugt.
estergruppe Atomerne −COO−, som holder delen fra syren og delen fra alkoholen sammen. De opstår ved en kondensation.
hydrolyse Spaltning af et molekyle med vand, for eksempel en ester til carboxylsyre og alkohol. Det modsatte af en kondensation.
sur hydrolyse Spaltning af en ester med vand, hvor en syre er katalysator. Reaktionen er en ligevægt.
forsæbning Spaltning af en ester med en stærk base. Syren bliver straks til sin ion, så reaktionen går helt til ende.
teoretisk udbytte Den masse af produkt, der kan dannes, hvis hele den begrænsende faktor bliver omdannet.
udbytteprocent Viser, hvor stor en del af den størst mulige masse af produkt man faktisk fik. Et eksempel er 60 %.
polykondensation Molekyler med en reaktiv gruppe i hver ende danner en lang kæde, mens vand fraspaltes. Sådan dannes både PET og proteiner.
polyester Makromolekyle, hvor dele fra en syre og en alkohol skiftes i en lang kæde. PET i sodavandsflasker og fleece er et eksempel.
B4.6 Aminer
amin Organisk stof med et nitrogenatom, der er bundet til en carbonkæde. Det ligner ammoniak, hvor hydrogenatomer er skiftet ud med carbonkæder.
aminogruppe Atomerne −NH2 bundet til en carbonkæde. Nitrogenatomet har et frit elektronpar og kan optage en hydron.
primær amin Nitrogenatomet er bundet til én carbonkæde og to hydrogenatomer. Skrives R−NH2 .
sekundær amin Nitrogenatomet er bundet til to carbonkæder og ét hydrogenatom. Skrives R−NH−R′.
tertiær amin Nitrogenatomet er bundet til tre carbonkæder og har intet hydrogenatom. Kan derfor ikke danne hydrogenbindinger med sine egne molekyler.
svag base Stof, hvor kun en lille del af molekylerne har optaget en hydron i vand. Ammoniak er et eksempel.
amidgruppe Atomerne −CO−NH−, som opstår, når en carboxylsyre og en amin kondenserer. De holder aminosyrerne sammen i et protein.
aminosyre Molekyle med både −NH2 og −COOH. Hundredvis af dem sat sammen giver et protein.
protein Naturens makromolekyle af hundredvis af aminosyrer. De er sat sammen ved polykondensation.
B4.7 Overblik: reaktionstyper og test
oxidation Reaktion, hvor et carbonatom får flere bindinger til oxygen eller færre til hydrogen. En primær alkohol bliver sådan til et aldehyd.
reduktion Det modsatte af en oxidation. C=O i propanon bliver for eksempel omdannet til OH i propan-2-ol.
syntese Fremstilling af et stof ud fra andre stoffer, ofte i flere trin. Den planlægges baglæns fra produktet.