Her står fagordene fra kapitel B3, Intermolekylære bindinger og isomeri , i den rækkefølge, de kommer i afsnittene. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.
B3.1 Stofklasser og funktionelle grupper
zigzagformel Tegning af et molekyle, hvor hvert knæk og hver ende er et carbonatom. Hydrogenatomerne på carbon tegnes ikke.
funktionel gruppe Nogle få atomer, der sidder sammen og giver stoffet særlige egenskaber. −OH i en alkohol er et eksempel.
stofklasse Familie af stoffer med samme funktionelle gruppe. Alkoholer, ketoner og aminer er tre eksempler.
carbonhydrid Stof, der kun indeholder de to grundstoffer C og H. Alkaner, alkener og alkyner er eksempler.
carbonylgruppe Atomerne C=O med en dobbeltbinding imellem. De findes i fire stofklasser, blandt andet aldehyder, ketoner og estere.
R Bogstav, der står for resten af molekylet, når kun den funktionelle gruppe er vigtig. Resten er en carbonkæde af en eller anden længde.
B3.2 Intermolekylære bindinger
intermolekylær binding Svag kraft, der virker mellem molekyler og holder dem sammen i en væske. Jo stærkere den er, jo højere er kogepunktet.
midlertidig dipol Negativ og positiv ende, som et molekyle kun har et kort øjeblik. Elektronerne er hele tiden i bevægelse.
londonbinding Den svageste tiltrækning mellem molekyler. Den skyldes, at elektronerne et øjeblik er ulige fordelt, og findes mellem alle molekyler.
permanent dipol Negativ og positiv ende, som et polært molekyle altid har. Det ene atom trækker mest i elektronerne.
dipol-dipolbinding Tiltrækning mellem polære molekyler. De vender sig, så den negative ende af ét molekyle ligger ved den positive ende af det næste.
hydrogenbinding Den stærkeste tiltrækning mellem molekyler. Den opstår, når et H-atom sidder på O eller N og bliver tiltrukket af O eller N i nabomolekylet.
hydrofil Vandelskende. Siges om en gruppe, der kan danne hydrogenbindinger til vand, for eksempel OH-gruppen i en alkohol.
hydrofob Vandskyende. Siges om en carbonkæde, fordi den kun kan danne londonbindinger. Er kæden lang, kan stoffet ikke opløses i vand.
B3.3 Strukturisomeri
isomerer Forskellige stoffer med samme molekylformel. Butan og 2-methylpropan hedder for eksempel begge C4 H10 .
strukturisomerer Stoffer med samme molekylformel, hvor atomerne er bundet sammen i forskellig rækkefølge. Der er tre slags.
kædeisomerer Stoffer med samme molekylformel, hvor carbonatomerne er sat forskelligt sammen. Butan er lige, og 2-methylpropan er forgrenet.
stillingsisomerer Stoffer med samme carbonkæde, hvor den funktionelle gruppe sidder forskellige steder. Propan-1-ol og propan-2-ol er et eksempel.
funktionsisomerer Stoffer med samme molekylformel, som hører til hver sin stofklasse. Ethanol er en alkohol, og dimethylether er en ether.
ether Stof med et oxygenatom midt i carbonkæden, R−O−R′. Stoffet har samme molekylformel som en alkohol, men intet hydrogenatom på oxygen.
B3.4 Stereoisomeri
stereoisomerer Stoffer med atomerne bundet i samme rækkefølge, men med forskellig placering i rummet. De har samme molekylformel.
cis-trans-isomeri Findes ved en dobbeltbinding, fordi den ikke kan drejes. To grupper kan sidde på samme side af dobbeltbindingen eller på hver sin side.
cis-form Udgave af en alken, hvor de to grupper sidder på samme side af dobbeltbindingen. Naturens umættede fedtsyrer er bygget sådan.
trans-form Udgave af en alken, hvor de to grupper sidder på hver sin side af dobbeltbindingen. En fedtsyre af den slags er næsten lige og pakker tæt.
Z Bogstav for den udgave, hvor de to vigtigste grupper sidder på samme side af C=C. Kommer af det tyske ord zusammen .
E Bogstav for den udgave, hvor de to vigtigste grupper sidder på hver sin side af C=C. Kommer af det tyske ord entgegen .
spejlbilledisomerer To stoffer, der ligner hinanden som en højre og en venstre hånd. Molekylerne kan ikke drejes, så de bliver ens.
asymmetrisk carbonatom C-atom med fire forskellige grupper på sig. Det mærkes med en stjerne, og molekylet findes i to former, der er hinandens spejlbilleder.