Her står fagordene fra kapitel B6, Syrer og baser , i den rækkefølge, de kommer i afsnittene. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.
B6.1 Syre-basereaktioner
hydron Ionen H+ , som kun er en proton, fordi atomet har mistet sin elektron. Syrer afgiver den, og baser optager den.
syre Stof, der kan afgive en hydron, for eksempel HCl.
base Stof, der kan optage en hydron, for eksempel NH3 .
syre-basereaktion En hydron flytter fra det stof, der afgiver den, til det stof, der optager den.
korresponderende syre-basepar To stoffer med præcis én hydron til forskel, for eksempel NH4 + og NH3 . Det ene bliver til det andet ved at afgive hydronen.
amfolyt Stof, der både kan afgive og optage en hydron. Vand er det vigtigste eksempel.
monohydron Siges om en syre, der kun kan afgive én H+ . Det gælder saltsyre, salpetersyre og ethansyre.
polyhydron Siges om en syre, der kan afgive flere H+ , én ad gangen. Svovlsyre og phosphorsyre er eksempler.
B6.2 Vands selvionisering og pH
vands selvionisering To H2 O-molekyler reagerer med hinanden, så det ene afgiver en hydron til det andet. Der dannes en oxoniumion og en hydroxidion.
vands ionprodukt Koncentrationen af oxonium ganget med koncentrationen af hydroxid. Konstanten hedder K v og er 1,0 · 10−14 M2 ved 25 °C.
pH Minus logaritmen til koncentrationen af oxoniumioner. Rent vand har værdien 7,00 ved 25 °C.
pOH Minus logaritmen til koncentrationen af hydroxidioner. Lagt sammen med pH giver den 14,00 ved 25 °C.
B6.3 Syrestyrke
syrestyrkekonstant Tallet K s , der fås, når ligevægtsloven bruges på et stof, der afgiver en hydron til vand. Jo større tallet er, jo længere ligger ligevægten mod højre.
syrestyrkeeksponent Tallet pK s , som er minus logaritmen til K s . Jo lavere det er, jo lettere afgiver stoffet sin hydron.
stærk syre Har pK s under 0 og reagerer fuldstændigt med vand, så der ingen hele molekyler er tilbage. HCl er et eksempel.
svag syre Har pK s mellem 4 og 10. Kun en lille del af molekylerne har afgivet deres hydron, og reaktionen med vand er en ligevægt.
middelstærk syre Har pK s mellem 0 og 4. Hydrogenfluorid, HF, er et eksempel.
formel koncentration Antal mol pr. liter af en syre, hvis ingen molekyler havde reageret. Det er tallet på flasken, og symbolet er c s .
aktuel koncentration Antal mol pr. liter af de syremolekyler, der faktisk er i opløsningen ved ligevægt. Skrives [S].
omdannelsesgrad Den brøkdel af en syre, der har afgivet sin hydron. Symbolet er α, og tallet stiger, når opløsningen fortyndes.
B6.4 Basestyrke
basestyrkekonstant Tallet K b , der fås, når ligevægtsloven bruges på et stof, der optager en hydron fra vand. Jo større tallet er, jo flere hydroxidioner dannes der.
basestyrkeeksponent Tallet pK b , som er minus logaritmen til K b . Lagt sammen med pK s for den korresponderende syre giver det 14,00.
stærk base Har pK b under 0. Den vigtigste er hydroxidionen, OH− , som findes i natriumhydroxid og kaliumhydroxid.
B6.7 Puffersystemer
puffersystem Opløsning med en svag syre og dens korresponderende base i mængder, der ligner hinanden. pH ændrer sig næsten ikke, når der tilsættes lidt syre eller base.
pufferligningen Formel til at beregne pH, når der både er en svag syre og dens korresponderende base. pH er pK s plus logaritmen til forholdet mellem base og syre.
B6.8 Titrering af en svag syre
titrering Metode, hvor en opløsning med kendt koncentration tilsættes fra en burette. Der stoppes, når stoffet i kolben netop er brugt op.
ækvivalenspunkt Stedet på kurven, hvor der er tilsat lige så mange mol base, som der var mol syre. Det ligger midt på det lodrette spring.
titrerkurve Graf, der viser pH, mens der dryppes base ned i kolben. For en svag syre har den fire dele og et lodret spring.
halvækvivalenspunkt Her er der tilsat 50 % af den base, der skal til for at bruge al syren. pH er lig med syrens pK s .
indikator Svag syre, hvor syren og dens korresponderende base har hver sin farve. Phenolphthalein og methylrødt er eksempler.
omslagsområde Det pH-interval, hvor en indikator skifter farve. Det skal ligge inde i kurvens lodrette spring.