A5.6 Nucleofil substitution
Supplerende stof
I afsnit A5.5 så du to substitutioner, der ligner hinanden på papiret. Brommethan reagerer med hydroxid i ét trin, mens 2-brom-2-methylpropan reagerer i to trin. Hastighedsudtrykkene afslørede forskellen, men de forklarede den ikke. Det gør dette afsnit, og forklaringen ligger i, hvor elektronerne er, og hvor meget plads der er omkring carbonatomet.
Nucleofil og elektrofil
I et halogenalkan som brommethan, CH3Br, er bindingen mellem carbon og brom polær. Bromatomet trækker mest i bindingens elektroner, så carbonatomet bliver svagt positivt ladet.
- En nucleofil er en partikel med et ledigt elektronpar, som den kan bruge til at danne en ny binding. Ordet betyder “kerneelskende”: nucleofilen søger hen mod noget positivt. Hydroxidionen er en nucleofil.
- Et elektrofilt atom mangler elektroner og tager gerne imod et elektronpar. Carbonatomet i brommethan er elektrofilt.
- Den udgående gruppe er det atom eller den gruppe, der forlader molekylet og tager bindingens to elektroner med sig. Her er det bromatomet, som bliver til en bromidion.
Når en nucleofil sætter sig på et carbonatom og skubber en udgående gruppe ud, kaldes reaktionen en nucleofil substitution.
| Nucleofil | Produktet er | Eksempel med bromethan |
|---|---|---|
| OH− eller H2O | en alkohol | CH3CH2OH |
| NH3 | en amin | CH3CH2NH2 |
| CN− | et nitril, og carbonkæden bliver ét atom længere | CH3CH2CN |
| I− | et iodalkan | CH3CH2I |
En god udgående gruppe er en ion, der har det godt alene i opløsningen. Iodid er bedst, derefter bromid og chlorid. Fluorid er en dårlig udgående gruppe.
Buede pile
Kemikere viser en mekanisme med buede pile. En buet pil viser ét elektronpar, der flytter sig. Den begynder dér, hvor elektronparret er: ved et ledigt elektronpar eller midt på en binding. Den ender dér, hvor elektronparret havner: ved et atom eller midt imellem to atomer, hvor der dannes en ny binding.
SN2: ét trin
Brommethan og hydroxid reagerer i en enkelt elementarreaktion:
CH3Br + OH− → CH3OH + Br−
Hydroxidionen angriber carbonatomet bagfra, altså fra den side, der vender væk fra bromatomet. Samtidig med at den nye binding bliver dannet, bliver bindingen til brom brudt. Midtvejs er carbonatomet halvt bundet til begge. Det øjeblik kaldes overgangstilstanden. Det er det aktiverede kompleks fra afsnit B1.3, som ligger på toppen af bakken i energiprofilen.
Fordi nucleofilen og halogenalkanet skal støde sammen, indgår begge i hastighedsudtrykket:
\[ v = k \cdot [\mathrm{CH_3Br}] \cdot [\mathrm{OH^-}] \]
Navnet SN2 står for substitution, nucleofil, og 2, fordi to partikler er med i det hastighedsbestemmende trin.
SN1: to trin
2-brom-2-methylpropan reagerer anderledes:
(CH3)3CBr + OH− → (CH3)3COH + Br−
Trin 1 er langsomt. Bindingen mellem carbon og brom går i stykker af sig selv, og bromatomet tager begge elektroner med. Tilbage står en carbokation: et carbonatom med kun tre bindinger og en positiv ladning. Det har tre naboer, så det er sp2-hybridiseret og plant, som du lærte i afsnit A4.2.
Trin 2 er hurtigt. Carbokationen er meget elektrofil, og den første nucleofil, der kommer forbi, sætter sig på.
Kun halogenalkanet er med i det langsomme trin, så nucleofilens koncentration betyder ikke noget for farten:
\[ v = k \cdot [\mathrm{(CH_3)_3CBr}] \]
Navnet SN1 står for substitution, nucleofil, og 1, fordi kun én partikel er med i det hastighedsbestemmende trin. Carbokationen er et mellemprodukt.
| SN2 | SN1 | |
|---|---|---|
| Antal trin | 1 | 2 |
| Mellemprodukt | intet | en carbokation |
| Hastighedsudtryk | v = k · [halogenalkan] · [nucleofil] | v = k · [halogenalkan] |
| Samlet orden | 2 | 1 |
| Dobbelt så meget nucleofil | dobbelt så hurtigt | ingen forskel |
Hvilken mekanisme?
Det afgørende er, hvor mange carbonatomer der sidder på det elektrofile carbonatom. Halogenalkaner inddeles som alkoholerne i afsnit B4.2 i primære, sekundære og tertiære.
To ting trækker hver sin vej:
- Pladsen. Ved SN2 skal nucleofilen ind bagfra. I brommethan og i et primært halogenalkan er der fri adgang. I et tertiært halogenalkan spærrer de tre methylgrupper vejen.
- Carbokationen. Ved SN1 skal der dannes en carbokation. Carbongrupper på det positive carbonatom skubber elektroner ind mod det og fordeler ladningen. En tertiær carbokation er derfor langt mere stabil end en primær, og en primær dannes næsten aldrig.
Et sekundært halogenalkan kan gå begge veje. Her afgør nucleofilen og opløsningsmidlet udfaldet: en stærk nucleofil som OH− i høj koncentration trækker mod SN2, mens en svag nucleofil som vand trækker mod SN1.
Den rumlige opbygning
De to mekanismer kan også kendes på, hvad der sker med et asymmetrisk carbonatom. Det kan måles med et polarimeter, som du lærte i afsnit A3.5.
- Ved SN2 kommer nucleofilen ind fra den modsatte side af den udgående gruppe. De tre andre grupper vipper over, som en paraply, der vender i blæsten. Begynder man med den ene spejlbilledform, får man kun én spejlbilledform af produktet, og opløsningen er stadig optisk aktiv.
- Ved SN1 er carbokationen plan, og nucleofilen kan lige så godt komme fra den ene side som fra den anden. Man får de to spejlbilledformer i lige store mængder. Det er en racemisk blanding, som ikke drejer lyset.
Substitution eller elimination?
En nucleofil har et ledigt elektronpar, og det har en base også. Hydroxidionen kan derfor også optage en hydron fra carbonatomet ved siden af det elektrofile carbonatom. Så forsvinder den udgående gruppe, og der dannes en dobbeltbinding. Det er en elimination, som du kender fra afsnit A3.3. Substitution og elimination konkurrerer ofte, og en høj temperatur og en stærk base giver mere elimination.
Nucleofil substitution i kroppen
Kroppen bruger SN2-reaktioner, når den flytter en methylgruppe fra ét molekyle til et andet. Sådan bliver signalstoffet noradrenalin til adrenalin: det ledige elektronpar på nitrogenatomet i noradrenalin er nucleofilen, og methylgruppen kommer fra et hjælpestof, hvor den sidder på et positivt ladet svovlatom, som er en god udgående gruppe. Et enzym holder de to molekyler i den rigtige stilling, så angrebet bagfra kan lykkes. Hvordan et enzym gør det, ser du i kapitel A6.
- Afsnittet er supplerende stof. Navnene SN1 og SN2 og de buede pile kræves ikke til den skriftlige prøve.
- Det, du kan få brug for, er sammenhængen fra afsnit A5.5: hastighedsudtrykket for det langsomme trin skal passe med det målte hastighedsudtryk.
- Indgår nucleofilen i det målte hastighedsudtryk, er den med i det langsomme trin. Indgår den ikke, sker det langsomme trin uden den.
- Til den mundtlige prøve er det en styrke at kunne tegne mekanismen og forklare valget ud fra halogenalkanets opbygning.
Prøv selv: Reaktionshastighed: find ud af, hvilken reaktion der er SN1.