Her står fagordene fra kapitel A1, Ligevægte fortsat , i den rækkefølge, de kommer i afsnittene. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.
A1.1 Partialtryk
partialtryk Det tryk, én gas i en blanding giver. Det er det tryk, gassen ville have, hvis den var alene i beholderen.
totaltryk Det samlede tryk i en beholder med flere gasser. Det er det, et manometer på beholderen viser.
Daltons lov Det samlede tryk i en blanding af gasser er summen af de tryk, hver gas giver for sig.
molbrøk Den andel af molekylerne i en blanding, der er af én bestemt slags. Et tal mellem 0 og 1 uden enhed.
A1.2 Gasligevægte
K p Ligevægtskonstanten, når reaktionsbrøken er skrevet med partialtryk. Den har tit bar i enheden.
K c Ligevægtskonstanten, når reaktionsbrøken er skrevet med stofmængdekoncentrationer. Den har tit M i enheden.
homogen Siges om en ligevægt, hvor alle stoffer er i samme fase, for eksempel når alle er gasser.
heterogen Siges om en ligevægt, hvor stofferne er i mere end én fase. Et fast stof og en gas er et eksempel.
A1.3 SÆL-skemaet med gasser
SÆL-skema Tabel med rækkerne start, ændring og ligevægt, som har givet navnet. Bruges til at beregne partialtryk eller koncentrationer ved ligevægt.
omdannelsesgrad Den del af et stof, der har reageret ved ligevægt, for eksempel 0,60 eller 60 %. For en syre er det den del, der har afgivet en hydron.
A1.4 Indgreb og ny ligevægt
indgreb Ændring udefra af en blanding i ligevægt. Et stof kan blive tilsat, eller rumfanget eller temperaturen kan blive ændret.
Le Chateliers princip Reglen om, at en ligevægt forskydes, så en ændring udefra bliver modvirket. Ændringen bliver aldrig ophævet helt.
A1.5 Opløselighedsligevægte
opløselighedsprodukt Ligevægtskonstanten for et fast salt i ligevægt med sine ioner i vand. Den har symbolet K o .
mættet Siges om en opløsning, der er i ligevægt med det faste salt. Vandet kan ikke rumme mere af saltet.
opløselighed Den mængde af et salt, som vandet højst kan rumme. Den angives i mol pr. liter eller som en masse, for eksempel 16 mg calciumfluorid i en liter.
fælles ion-effekten Et salt opløses dårligere i vand, der i forvejen indeholder en af saltets ioner. Sølvchlorid i saltvand er et eksempel.
vejeanalyse Metode, hvor en ion fældes, og bundfaldet filtreres fra, tørres og lægges på vægten. Ionen fældes med et overskud af en anden ion.
A1.6 Syre-baseligevægte
syrestyrkekonstant Værdien af reaktionsbrøken ved ligevægt, når en syre reagerer med vand. Den har symbolet K s og enheden M.
syrestyrkeeksponent Den negative logaritme til K s , skrevet pK s . Det er det tal, der står i tabeller, og jo mindre det er, jo stærkere er syren.
basestyrkekonstant Værdien af reaktionsbrøken ved ligevægt, når en base optager en hydron fra vand. Den har symbolet K b .
A1.7 Puffersystemer og fordelingsdiagrammer
puffersystem Opløsning med en svag syre og dens korresponderende base i mængder, der ligner hinanden. pH ændrer sig næsten ikke, når der tilsættes lidt syre eller base.
pufferligningen Formlen, der giver pH i en blanding af en svag syre og dens korresponderende base. Den bruger pK s og forholdet mellem base og syre.
syrebrøk Den del af et stof, der findes som syre ved en bestemt pH. Et tal mellem 0 og 1 med symbolet x s .
basebrøk Den del af et stof, der findes som base ved en bestemt pH. Et tal mellem 0 og 1 med symbolet x b .
fordelingsdiagram Graf, der viser syrebrøken og basebrøken som funktion af pH. Ved pK s er begge 0,50, og kurverne krydser.
bjerrumdiagram Det navn, læreplanen bruger om grafen med syrebrøk og basebrøk som funktion af pH. Opgaverne til den skriftlige prøve bruger det også.
A1.8 Titrering af phosphorsyre
monohydron Siges om en syre, der kun kan afgive én H+ , for eksempel ethansyre og saltsyre.
polyhydron Siges om en syre, der kan afgive flere H+ , én ad gangen. Phosphorsyre kan afgive tre og har en pK s for hvert trin.
amfolyt Stof, der både kan afgive og optage en hydron, for eksempel H2 PO4 − og HPO4 2− .
første ækvivalenspunkt Stedet på titrerkurven, hvor der er tilsat 1 mol hydroxid pr. mol syre. Hvert molekyle af en syre med flere trin har afgivet én H+ .
andet ækvivalenspunkt Stedet på titrerkurven, hvor der er tilsat 2 mol hydroxid pr. mol syre. Hvert molekyle har afgivet to H+ .
halvækvivalenspunkt Stedet halvvejs frem mod et spring på titrerkurven. Her er der lige meget af syren og basen i det trin, så pH er lig med pK s .