Fagord til kapitel A6

Her står fagordene fra kapitel A6, Enzymer og biokemi, i den rækkefølge, de kommer i afsnittene. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.

A6.1 Enzymer

Fagord	Forklaring
aktivt center	Lomme i et enzym, som dannes, når kæden af aminosyrer folder sig. Her sætter substratet sig, og her sker reaktionen.
substrat	Det stof, et enzym omdanner til produkter. Det sætter sig i enzymets aktive center.
enzym-substrat-kompleks	Mellemprodukt, der findes, mens substratet sidder i enzymets aktive center. Forkortes ES.
pH-optimum	Den pH, hvor et enzym arbejder bedst. For pepsin i mavesækken er den omkring 2 og for amylase i munden omkring 7.
inhibitor	Stof, der får et enzym til at arbejde langsommere. Mange lægemidler og gifte virker sådan.
kompetitiv inhibitor	Stof, der bremser et enzym ved at konkurrere med substratet om det aktive center. Ibuprofen er et eksempel.
non-kompetitiv inhibitor	Stof, der bremser et enzym ved at sætte sig et andet sted end i det aktive center. Det ændrer enzymets form, og mere substrat hjælper ikke.

A6.2 Enzymkinetik

Fagord	Forklaring
maksimalhastighed	Den øvre grænse for, hvor hurtigt en enzymreaktion går. Den nås, når alle enzymmolekyler er optaget, og symbolet er vmax.
mættet	Siges om et enzym, når alle enzymmolekyler er optaget af substrat. Så sætter mere substrat ikke farten op.
Michaelis-Menten-ligningen	Formel for, hvor hurtigt en enzymreaktion går ved en bestemt koncentration af substrat. I den indgår vmax og KM.
Michaelis-konstanten	Den koncentration af substrat, der giver halvdelen af maksimalhastigheden. Symbolet er KM, og et lille tal viser, at enzymet binder sit substrat godt.
Lineweaver-Burk-plot	Graf med 1/v som funktion af 1/[S]. Ligger punkterne på en ret linje, følger målingerne Michaelis-Menten-ligningen.

A6.3 Metaller i kroppen

Fagord	Forklaring
overgangsmetal	Grundstof i d-blokken, for eksempel jern, kobber og zink. Her er det d-orbitalerne, der fyldes op.
oxidationstrin	Et af de oxidationstal, det samme metal kan have. Jern har +II og +III, mens zink kun har +II.
kompleks	En metalion sammen med de molekyler eller ioner, der er bundet til den. Formlen skrives i kantet parentes med ladningen udenfor.
centralion	Det positivt ladede metal i midten af et kompleks, for eksempel Cu2+. Liganderne er bundet til det.
ligand	Molekyle eller ion, der deler et ledigt elektronpar med metalionen i et kompleks. Vand og ammoniak er eksempler.
koordinationstal	Antallet af bindinger til metalionen i midten af et kompleks. Det er oftest 4 eller 6.
hæmgruppe	Flad ring med en jern(II)ion i midten. Hæmoglobin har fire af dem, og hver kan binde et oxygenmolekyle i lungerne.

A6.4 Redoxtitrering

Fagord	Forklaring
redoxtitrering	Analyse, hvor stoffet i prøven oxideres eller reduceres af opløsningen fra buretten. Et farveskift viser, hvornår der er tilsat nok.
ækvivalenspunkt	Det sted i en titrering, hvor de to stoffer har reageret i reaktionsskemaets forhold. Der er tilsat netop nok.
permanganat	Violet ion med formlen MnO4−, som er et kraftigt oxidationsmiddel. Den er sin egen indikator, fordi den bliver næsten farveløs, når den reduceres.
diiod	Mildt oxidationsmiddel med formlen I2. Opløsningen er brun, og med stivelse som indikator bliver den blåsort.
thiosulfat	Ion med formlen S2O32−. Den bruges i buretten til at bestemme diiod, som er dannet af et oxidationsmiddel.

A6.5 Chromatografi med tal

Fagord	Forklaring
mobil fase	Den væske eller gas, der bevæger sig gennem kolonnen og fører stofferne med sig. Et stof, der helst vil være i den, kommer hurtigt frem.
stationær fase	Det materiale i en kolonne, som bliver liggende, mens væsken eller gassen løber forbi. Et stof, der bindes stærkt til det, kommer langsomt frem.
kolonne	Rør med den stationære fase i. Blandingen skilles ad på vej igennem, og en detektor måler stofferne i den anden ende.
chromatogram	Graf, der viser detektorens signal som funktion af tiden. Hvert stof i blandingen giver en top.
top	Det sted i et chromatogram, hvor kurven går op og ned igen. Hvert stof i blandingen giver sin egen.
retentionstid	Det antal minutter, der går, fra prøven sprøjtes ind, til stoffets top kommer. Symbolet er tR, og tallet viser, hvilket stof det er.
areal	Størrelsen af fladen under en top i et chromatogram. Den er proportional med koncentrationen og viser, hvor meget der er af stoffet.
HPLC	Chromatografi, hvor en væske pumpes gennem kolonnen ved højt tryk. Metoden er den mest brugte til stoffer i opløsning.
omvendt fase	Chromatografi, hvor kolonnens fyld er upolært, og væsken, der pumpes igennem, er polær. Polære stoffer kommer først ud.
gaschromatografi	Metode, forkortet GC, hvor helium fører den fordampede prøve gennem et langt, tyndt rør. Dinitrogen kan også bruges, og stoffer med lavt kogepunkt kommer først ud.
standard	Opløsning af det rene stof med kendt koncentration. Den køres på samme måde som prøven, så retentionstiderne kan sammenlignes.
standardkurve	Ret linje gennem målinger på opløsninger med kendte koncentrationer. Her viser den arealet som funktion af koncentrationen, så prøvens indhold kan findes.