Her står fagordene fra kapitel A3, Organisk kemi og naturstoffer , i den rækkefølge, de kommer i afsnittene. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.
A3.1 Naturstoffer og elementaranalyse
naturstof Organisk stof, som en plante, et dyr eller en mikroorganisme har dannet. Et eksempel er det, der giver appelsinskal sin duft.
kondensation Reaktionstype, hvor to molekyler bliver sat sammen til ét, og der dannes vand. Sådan laves en ester af en carboxylsyre og en alkohol.
hydrolyse Reaktionstype, hvor ét molekyle bliver delt i to, og vand er en reaktant. Sådan spaltes en ester til en carboxylsyre og en alkohol.
addition Reaktionstype, hvor en dobbeltbinding mellem to carbonatomer bliver til en enkeltbinding. Der sætter sig noget nyt på begge carbonatomer.
oxidation Reaktionstype, hvor et carbonatom får flere bindinger til O eller færre til H. En sekundær alkohol bliver for eksempel til en keton.
elimination Reaktionstype, hvor et lille molekyle som vand spaltes fra, så der dannes C=C. Dobbeltbindingen sidder mellem to carbonatomer.
elementaranalyse Måling, der viser, hvor mange procent af et stofs masse hvert grundstof udgør. Den giver forholdet mellem atomerne.
empirisk formel Viser det enkleste forhold mellem atomerne i et stof med de mindst mulige hele tal. For koffein er det C4 H5 N2 O.
molekylformel Viser, hvor mange atomer af hver slags der faktisk sidder sammen. For koffein er det C8 H10 N4 O2 .
alkylgruppe Del af et molekyle, der kun består af carbon og hydrogen, for eksempel CH3 − eller CH3 CH2 −. Skrives tit som R.
dobbeltbindingsækvivalenter Tal, der viser, hvor mange ringe, C=C og C=O et molekyle må indeholde. Det beregnes ud fra molekylformlen og forkortes DBE.
A3.2 Funktionelle grupper i naturstoffer
funktionel gruppe Den lille samling af atomer, der sidder på carbonskelettet, for eksempel −OH. Den bestemmer, hvilken familie stoffet hører til.
stofklasse Den familie af stoffer, som den funktionelle gruppe placerer et molekyle i. Alkohol, phenol og ester er eksempler.
phenol Stofklasse, hvor hydroxygruppen sidder direkte på en benzenring. Stofferne er svage syrer med pK s omkring 10.
ether Stofklasse, hvor et oxygenatom sidder mellem to carbonatomer, C−O−C. I naturstoffer ses det tit som −O−CH3 på en benzenring.
amid Stofklasse, hvor et nitrogenatom sidder lige ved siden af en C=O. Dannes af en carboxylsyre og en amin og er hverken syre eller base i vand.
ion-ionbinding Tiltrækningen mellem en positivt og en negativt ladet gruppe på hvert sit molekyle. −NH3 + og −COO− er et eksempel, og den er stærkere end en hydrogenbinding.
cis-trans-isomeri To former af et molekyle med grupperne på samme side eller hver sin side af C=C. Hvert af de to carbonatomer har to forskellige grupper.
A3.3 Reaktionstyper
substitution Reaktionstype, hvor et atom eller en gruppe er byttet ud med en anden. Et H i methan kan for eksempel byttes ud med Cl.
oxidationstal Tal for et carbonatom: −1 for hver binding til H og +1 for hver binding til O eller N. En binding til C tæller 0, og stiger tallet, er atomet oxideret.
reduktion Det modsatte af en oxidation. En carbonylgruppe, C=O, bliver for eksempel lavet om til en hydroxygruppe, og carbonatomets oxidationstal falder.
syre-basereaktion En hydron flytter fra ét stof til et andet, så kun et H og en ladning har flyttet sig. Det hedder også en hydronoverførsel.
A3.4 Kemisk analyse
test Et reagens og en ændring, man kan se, for eksempel en farve, der forsvinder. Den viser, om et stof har en bestemt funktionel gruppe.
reagens Det stof, der tilsættes en prøve for at se, om der sker en synlig ændring. Dibromvand og natron er eksempler.
positiv test Den synlige ændring sker, så stoffet har den funktionelle gruppe, der undersøges for.
negativ test Der sker ingenting, når reagenset tilsættes. Stoffet har altså ikke den funktionelle gruppe, der undersøges for.
dibromvand Gul opløsning af Br2 i vand. Farven forsvinder, når stoffet har en dobbeltbinding eller tripelbinding mellem to carbonatomer.
Tollens’ test Sølvioner i basisk ammoniakvand, som danner et sølvspejl på glasset med et aldehyd. En keton giver ikke noget sølvspejl.
Fehlings test Blå opløsning med kobber(II)ioner, som giver et rødt bundfald med et aldehyd. Bruges især til sukkerarter.
DNPH Reagens, der giver et gult eller orange bundfald med både aldehyder og ketoner. Det viser, at stoffet har en carbonylgruppe.
A3.5 Optisk aktivitet og polarimeteret
asymmetrisk Siges om et carbonatom, der har fire forskellige grupper siddende på sig.
spejlbilledisomerer To former af et molekyle med et asymmetrisk carbonatom. De har samme bindinger, men kan ikke lægges oven i hinanden og drejer lyset hver sin vej.
kiral Siges om et molekyle, der ikke kan dække sit eget spejlbillede.
polarisationsfilter Lader kun de lysbølger slippe igennem, der svinger i én bestemt retning. Nogle solbriller virker sådan.
planpolariseret Siges om lys, hvor bølgerne kun svinger i én bestemt retning på tværs af lysets vej.
polarimeter Apparat, der måler den vinkel, en opløsning drejer lyset. Lyset går gennem to filtre med et rør med prøven imellem.
drejning Den vinkel, en prøve har drejet lyset, målt i grader. Symbolet er α.
optisk aktiv Siges om et stof, der drejer planpolariseret lys. Det kræver kirale molekyler.
højredrejende Siges om et stof, der drejer planpolariseret lys med uret, set mod lyskilden. Vinklen skrives med plus, for eksempel +13°.
venstredrejende Siges om et stof, der drejer planpolariseret lys mod uret. Vinklen skrives med minus, for eksempel −13°.
racemisk blanding Lige meget af de to spejlbilledisomerer sammen. De ophæver hinandens virkning på lyset, så den målte vinkel er 0.
specifik drejning Den målte vinkel divideret med rørets længde og opløsningens massekoncentration. En konstant for stoffet, skrevet [α].
A3.6 Polaritet og log D
polaritetsanalyse Gennemgang af, hvilke dele af et molekyle der er polære, og hvilke der er upolære. Den ender med en vurdering af, hvad der vejer tungest.
fordelingsligevægt Indstiller sig, når et stof rystes med vand og octan-1-ol, som ikke kan blandes. Stoffet findes så i begge lag i et fast forhold.
fordelingskonstant Koncentrationen af et stofs uladede form i octan-1-ol divideret med den i vand. Skrives K F eller P og har ingen enhed.
fordelingsforhold Stoffets formelle koncentration i octan-1-ol divideret med den i vand. Alle former tæller med, og tallet skrives D og afhænger af pH.
ekstraktion Et stof flyttes fra vand over i et organisk opløsningsmiddel eller tilbage igen. Det kan styres ved at ændre pH.