Fagord til kapitel A5

Her står fagordene fra kapitel A5, Reaktionskinetik, i den rækkefølge, de kommer i afsnittene. Tryk på et fagord for at komme hen til det sted i bogen, hvor det bliver forklaret.

A5.1 Reaktionshastighed og hastighedsudtryk

Fagord	Forklaring
reaktionskinetik	Læren om, hvor hurtigt stoffer bliver omdannet til andre stoffer. Den forklarer for eksempel, hvor tit en tablet mod hovedpine skal tages.
reaktionshastighed	Ændringen i koncentration pr. tid, divideret med stoffets koefficient. Symbolet er v, og værdien er positiv, også når koncentrationen falder.
starthastighed	Hvor hurtigt koncentrationen ændrer sig, lige når reaktionen begynder. Symbolet er v0.
hastighedsudtryk	Formel, der viser, hvordan reaktionens fart afhænger af koncentrationerne. Et eksempel er v = k · [A] · [B].
hastighedskonstant	Tallet k i formlen for reaktionens fart. Enheden afhænger af ordenen, og tallet vokser, når temperaturen stiger.
orden	Eksponenten på et stofs koncentration i formlen for reaktionens fart. Den kan ikke læses i reaktionsskemaet, men skal findes ved forsøg.
nulte orden	Siges om en reaktion, hvor farten ikke afhænger af koncentrationen. Koncentrationen falder langs en ret linje, indtil stoffet er brugt op.
første orden	Siges om en reaktion, hvor farten falder i takt med koncentrationen. Bliver koncentrationen dobbelt så stor, gør farten det også.
anden orden	Siges om en reaktion, hvor koncentrationen er opløftet til 2 i formlen for farten. Bliver koncentrationen dobbelt så stor, bliver farten 4 gange så stor.
starthastighedsmetoden	Fremgangsmåde til at finde en reaktions orden. Farten lige fra begyndelsen måles i flere forsøg, hvor koncentrationen af ét stof ad gangen er ændret.

A5.2 Første orden

Fagord	Forklaring
forklaringsgrad	Tallet r2 fra en lineær regression. Jo tættere det er på 1, jo tættere ligger punkterne på linjen, men det viser ikke alene, at modellen passer.
residual	Forskellen mellem en målt værdi og modellens værdi. Er alle forskellene små og fordelt tilfældigt over og under nul, passer modellen.
residualplot	Graf over forskellen mellem hver målt værdi og modellens værdi som funktion af tiden. Danner punkterne et mønster, for eksempel en bue, passer modellen ikke.
halveringstid	Den tid, det tager, før koncentrationen er faldet til halvdelen. Ved første orden er den ln 2 divideret med k og den samme hele vejen.

A5.4 Arrhenius-ligningen

Fagord	Forklaring
Arrhenius-ligningen	Sammenhængen mellem hastighedskonstanten og temperaturen. Den viser, at k vokser, når temperaturen stiger, og mest når aktiveringsenergien er stor.
aktiveringsenergi	Den energi, et sammenstød mindst skal have, for at molekylerne reagerer. Symbolet er Ea, og den findes af hældningen i en graf over ln k som funktion af 1/T.
frekvensfaktor	Tallet A i Arrhenius-ligningen. Det fortæller, hvor tit molekylerne støder sammen på den rigtige måde, og har samme enhed som k.

A5.5 Reaktionsmekanismer og katalyse

Fagord	Forklaring
elementarreaktion	Et enkelt trin i en mekanisme. Det sker i ét sammenstød eller ved, at ét molekyle omdannes, og her er ordenen lig med koefficienten.
reaktionsmekanisme	Rækken af små trin, der viser vejen fra udgangsstoffer til produkter. Den er et forslag, som kan forkastes, men ikke bevises.
mellemprodukt	Stof, der dannes i ét trin og bruges igen i et senere. Det står ikke i det samlede reaktionsskema og findes kun et kort øjeblik.
det hastighedsbestemmende trin	Den langsomste elementarreaktion i en mekanisme. Den virker som en flaskehals og giver formlen for hele reaktionens fart.
katalysator	Stof, der bruges i ét trin og bliver dannet igen i et senere. Det giver reaktionen en anden mekanisme med lavere aktiveringsenergi, så den går hurtigere.
homogen katalyse	Stoffet, der får reaktionen til at gå hurtigere, er i samme fase som reaktanterne. Iodidioner i en opløsning af hydrogenperoxid er et eksempel.
heterogen katalyse	Stoffet, der sætter farten op, er fast, og reaktionen sker på dets overflade. Nikkel, når planteolie hærdes til margarine, er et eksempel.

A5.6 Nucleofil substitution

Fagord	Forklaring
nucleofil	Partikel med et ledigt elektronpar, som den kan bruge til at danne en ny binding. Navnet betyder kerneelskende, og hydroxidionen er et eksempel.
elektrofil	Siges om et atom, der mangler elektroner og gerne tager imod et elektronpar. Carbonatomet i brommethan er et eksempel.
udgående gruppe	Det atom eller de atomer, der forlader molekylet og tager bindingens to elektroner med. I brommethan er det bromatomet, som bliver til en bromidion.
nucleofil substitution	Reaktion, hvor en partikel med et ledigt elektronpar skubber et atom eller en gruppe ud. Den sætter sig selv på carbonatomet, som når OH− erstatter Br i brommethan.
buet pil	Tegn i en mekanisme, der viser ét elektronpar, som flytter sig. Det begynder, hvor elektronparret er, og ender, hvor elektronparret havner.
SN2	Mekanisme for nucleofil substitution i ét trin. Nucleofilen angriber bagfra, samtidig med at den udgående gruppe går, så to partikler indgår i hastighedsudtrykket.
overgangstilstand	Øjeblikket midt i en SN2-reaktion, hvor carbonatomet er halvt bundet til to grupper. Det er nucleofilen og den udgående gruppe, og det ligger på toppen af bakken i energiprofilen.
SN1	Mekanisme for nucleofil substitution i to trin. Først går den udgående gruppe, så der dannes en carbokation, og kun halogenalkanet indgår i hastighedsudtrykket.
carbokation	Ion med et C-atom, der kun har tre bindinger og en positiv ladning. Den er plan og er mellemprodukt, når en substitution sker i to trin.