Her er kapitel A6, Enzymer og biokemi, samlet på én side. Sæt flueben ved det, du kan. Er du i tvivl, så åbn Kort sagt, eller læs afsnittet igen.
A6.1 Enzymer
Det skal du kunne
- beskrive, hvordan et enzym binder sit substrat i det aktive center
- angive, hvilke intermolekylære bindinger der kan være mellem et substrat og en sidekæde
- afgøre, hvilken ladning en sur eller basisk sidekæde har ved en bestemt pH
- forklare, hvorfor et enzyms aktivitet afhænger af pH og temperatur
- forklare forskellen på en kompetitiv og en non-kompetitiv inhibitor
- Substratet sætter sig i enzymets aktive center og danner et enzym-substrat-kompleks.
- Substratet holdes fast af ion-ionbindinger, hydrogenbindinger, dipol-dipolbindinger og londonbindinger til sidekæderne.
- Sure sidekæder er negativt ladede og basiske sidekæder positivt ladede ved pH 7.
- pH ændrer sidekædernes ladninger, og derfor har hvert enzym et pH-optimum.
- En kompetitiv inhibitor sætter sig i det aktive center. En non-kompetitiv inhibitor sætter sig et andet sted.
A6.2 Enzymkinetik
Det skal du kunne
- forklare, hvorfor hastigheden af en enzymreaktion nærmer sig en øvre grænse
- opskrive Michaelis-Menten-ligningen og forklare vmax og KM
- undersøge, om målinger følger Michaelis-Menten-ligningen
- bestemme vmax og KM med et CAS-værktøj eller med en ret linje
- forklare, hvornår en enzymreaktion er af første orden, og hvornår den er af nulte orden
- Hastigheden af en enzymreaktion nærmer sig vmax, når enzymet er mættet med substrat.
- Michaelis-Menten-ligningen er v = vmax · [S] / (KM + [S]).
- KM er den koncentration af substrat, der giver halvdelen af vmax.
- Ved lav [S] er reaktionen af første orden, og ved høj [S] er den af nulte orden.
- vmax og KM bestemmes med et CAS-værktøj eller af en ret linje for 1/v som funktion af 1/[S].
- En kompetitiv inhibitor gør KM større, og en non-kompetitiv inhibitor gør vmax mindre.
A6.3 Metaller i kroppen
Det skal du kunne
- finde overgangsmetallerne i det periodiske system og opskrive deres elektronkonfiguration
- forklare, hvorfor overgangsmetaller har flere oxidationstrin og farvede ioner
- beskrive et kompleks med centralion og ligander og bestemme dets ladning
- give eksempler på, hvad jern, zink og andre metaller fra d-blokken bruges til i kroppen
- Overgangsmetallerne står i d-blokken, hvor d-orbitalerne fyldes op.
- Når et overgangsmetal bliver til en ion, forsvinder elektronerne i 4s først.
- Overgangsmetaller har flere oxidationstrin, farvede ioner og danner komplekser.
- Et kompleks består af en centralion og ligander, som hver deler et ledigt elektronpar med centralionen.
- Hæmoglobin binder dioxygen til en jern(II)ion i en hæmgruppe.
- Zink, kobber, mangan, cobalt og molybdæn sidder i enzymer og vitaminer.
A6.4 Redoxtitrering
Det skal du kunne
- forklare, hvordan man ser ækvivalenspunktet i en titrering med permanganat og i en titrering med diiod
- finde stofmængdeforholdet i det afstemte reaktionsskema
- beregne en koncentration eller en masse ud fra en redoxtitrering, også når prøven er fortyndet
- gennemføre beregningen for en titrering i to trin
- begrunde valget af syre og indikator
- I en redoxtitrering reagerer prøven med et oxidationsmiddel eller et reduktionsmiddel fra buretten.
- Stofmængdeforholdet findes i det afstemte reaktionsskema.
- Permanganat er sin egen indikator: violet MnO4− bliver til næsten farveløs Mn2+.
- Diiod bruges med stivelse som indikator, som bliver blåsort.
- Et oxidationsmiddel kan bestemmes i to trin: det danner diiod, som titreres med thiosulfat.
- Er prøven fortyndet, ganges der til sidst med det antal gange, den er fortyndet.
A6.5 Chromatografi med tal
Det skal du kunne
- forklare, hvordan en blanding skilles ad i en kolonne med en stationær og en mobil fase
- aflæse retentionstider og arealer i et chromatogram
- forudsige rækkefølgen af stofferne ud fra deres polaritet
- bruge chromatografi til at afgøre, hvilke stoffer en prøve indeholder
- bestemme en koncentration ud fra toppens areal og en standardkurve
- I chromatografi skilles stoffer ad, fordi de fordeler sig forskelligt mellem en stationær og en mobil fase.
- Retentionstiden viser, hvilket stof det er, når den sammenlignes med en standard.
- Arealet under toppen viser, hvor meget der er, når det sammenlignes med en standardkurve.
- I HPLC med omvendt fase er den stationære fase upolær, og polære stoffer kommer først ud.
- I GC er den mobile fase en gas, og stoffer med lavt kogepunkt kommer først ud.