Repetition af kapitel A6

Her er kapitel A6, Enzymer og biokemi, samlet på én side. Sæt flueben ved det, du kan. Er du i tvivl, så åbn Kort sagt, eller læs afsnittet igen.

A6.1 Enzymer

Det skal du kunne

beskrive, hvordan et enzym binder sit substrat i det aktive center
angive, hvilke intermolekylære bindinger der kan være mellem et substrat og en sidekæde
afgøre, hvilken ladning en sur eller basisk sidekæde har ved en bestemt pH
forklare, hvorfor et enzyms aktivitet afhænger af pH og temperatur
forklare forskellen på en kompetitiv og en non-kompetitiv inhibitor

Kort sagt

Substratet sætter sig i enzymets aktive center og danner et enzym-substrat-kompleks.
Substratet holdes fast af ion-ionbindinger, hydrogenbindinger, dipol-dipolbindinger og londonbindinger til sidekæderne.
Sure sidekæder er negativt ladede og basiske sidekæder positivt ladede ved pH 7.
pH ændrer sidekædernes ladninger, og derfor har hvert enzym et pH-optimum.
En kompetitiv inhibitor sætter sig i det aktive center. En non-kompetitiv inhibitor sætter sig et andet sted.

Det skal du kunne

forklare, hvorfor hastigheden af en enzymreaktion nærmer sig en øvre grænse
opskrive Michaelis-Menten-ligningen og forklare v_max og K_M
undersøge, om målinger følger Michaelis-Menten-ligningen
bestemme v_max og K_M med et CAS-værktøj eller med en ret linje
forklare, hvornår en enzymreaktion er af første orden, og hvornår den er af nulte orden

Kort sagt

Hastigheden af en enzymreaktion nærmer sig v_max, når enzymet er mættet med substrat.
Michaelis-Menten-ligningen er v = v_max · [S] / (K_M + [S]).
K_M er den koncentration af substrat, der giver halvdelen af v_max.
Ved lav [S] er reaktionen af første orden, og ved høj [S] er den af nulte orden.
v_max og K_M bestemmes med et CAS-værktøj eller af en ret linje for 1/v som funktion af 1/[S].
En kompetitiv inhibitor gør K_M større, og en non-kompetitiv inhibitor gør v_max mindre.

Det skal du kunne

finde overgangsmetallerne i det periodiske system og opskrive deres elektronkonfiguration
forklare, hvorfor overgangsmetaller har flere oxidationstrin og farvede ioner
beskrive et kompleks med centralion og ligander og bestemme dets ladning
give eksempler på, hvad jern, zink og andre metaller fra d-blokken bruges til i kroppen

Kort sagt

Overgangsmetallerne står i d-blokken, hvor d-orbitalerne fyldes op.
Når et overgangsmetal bliver til en ion, forsvinder elektronerne i 4s først.
Overgangsmetaller har flere oxidationstrin, farvede ioner og danner komplekser.
Et kompleks består af en centralion og ligander, som hver deler et ledigt elektronpar med centralionen.
Hæmoglobin binder dioxygen til en jern(II)ion i en hæmgruppe.
Zink, kobber, mangan, cobalt og molybdæn sidder i enzymer og vitaminer.

Det skal du kunne

forklare, hvordan man ser ækvivalenspunktet i en titrering med permanganat og i en titrering med diiod
finde stofmængdeforholdet i det afstemte reaktionsskema
beregne en koncentration eller en masse ud fra en redoxtitrering, også når prøven er fortyndet
gennemføre beregningen for en titrering i to trin
begrunde valget af syre og indikator

Kort sagt

I en redoxtitrering reagerer prøven med et oxidationsmiddel eller et reduktionsmiddel fra buretten.
Stofmængdeforholdet findes i det afstemte reaktionsskema.
Permanganat er sin egen indikator: violet MnO₄⁻ bliver til næsten farveløs Mn²⁺.
Diiod bruges med stivelse som indikator, som bliver blåsort.
Et oxidationsmiddel kan bestemmes i to trin: det danner diiod, som titreres med thiosulfat.
Er prøven fortyndet, ganges der til sidst med det antal gange, den er fortyndet.

Det skal du kunne

forklare, hvordan en blanding skilles ad i en kolonne med en stationær og en mobil fase
aflæse retentionstider og arealer i et chromatogram
forudsige rækkefølgen af stofferne ud fra deres polaritet
bruge chromatografi til at afgøre, hvilke stoffer en prøve indeholder
bestemme en koncentration ud fra toppens areal og en standardkurve

Kort sagt

I chromatografi skilles stoffer ad, fordi de fordeler sig forskelligt mellem en stationær og en mobil fase.
Retentionstiden viser, hvilket stof det er, når den sammenlignes med en standard.
Arealet under toppen viser, hvor meget der er, når det sammenlignes med en standardkurve.
I HPLC med omvendt fase er den stationære fase upolær, og polære stoffer kommer først ud.
I GC er den mobile fase en gas, og stoffer med lavt kogepunkt kommer først ud.